De bedste TED talks om mode!

Written by Manou Messmann

Selvom konceptet “TED talks” har eksisteret i årrække efterhånden, så er det langt fra alle, der kender til de fantastiske talks. Det er virkelig ærgerligt, da TED talks er en fantastisk måde at blive klogere på stort set alt! TED talks handler om at dele nye ideer indenfor alle tænkelige områder. Det vil sige, at du kan se inspirerende talks om både hjerneforskning, kreativitet og succes.

Jeg har selvfølgelig valgt at fremhæve de bedste TED talks indenfor mode og beklædning. Læs hvilke mode talks du skal se og hvorfor.

 

Skærmbillede 2016-09-01 kl. 09.22.41

 

 

 

 

1.”Fashion your future: Think more like a fashion designer” af Suzi Vaughan: Denne TED talk handler om mode på et mere metaforisk plan, da Suzi fortæller om fordelene ved at tænke som en designer, og hvad er fordelen er ved det. Se den her: https://www.youtube.com/watch?v=NkjNxCzBUqQ

Skærmbillede 2016-08-31 kl. 12.20.18
Suzy igang med at fortælle om “designthinking”.

 

 

 

 

 

2. ”Wearing nothing new” af Jessi Arrington. Jessis TED talk tager afsæt i en udfordring om at rejse afsted til en ny destination uden at have noget med i kufferten (udover underbukser). Jessi vil vise, at man kan købe alt det man behøver for ingen penge og at man kan bære alt, så længe man selv har det godt. Som Jessi selv siger: “Confidence is the key”. Det er måske ikke den mest intellektuelle TED talk, men det er ihvertfald en af de mest positive. Jeg er personligt ret vild med Jessis pointer om, at “farver gør dig glad og hvis du er glad, tiltrækker du andre glade mennesker”. Det er jeg helt enig i! Derudover er denne TED talk også et lille opråb om at “fitting in is very overestimated”, og det støtter jeg absolut op om. Mere rummelighed ind i mode tak!

Se Jessis TED talk lige her: https://www.youtube.com/watch?v=SYwvyjIDk80

Skærmbillede 2016-08-31 kl. 13.01.07
Det er lidt svært ikke at komme i godt humør af Jessis farverige outfits.

 

 

 

 

 

3. I TED talken ”You are what you wear” af Christina Dean, fortæller Christina om hendes ønske om at nedbringe den massive forurening, der opstår som konsekvens af modeindustrien. Helt konkret kastede Christina sig ud i et projekt ved navn “Re-dress”, hvor hun udelukkende gik i aflagt tøj, som hun mere eller mindre fik gratis. Se den hvis du gerne vil vide mere om modebranchens “dark side”, og hvad vi kan gøre ved den.

Se “You are what you wear” her: https://www.youtube.com/watch?v=cduGLWhm1LM

Skærmbillede 2016-08-31 kl. 12.46.50
Christina i færd med at vise sine outfits, der er fundet i store tøjbunker i Kina.

 

 

 

 

 

4. I denne TED talk, ved navn: ”Fashion futurist”, fortæller Suzanne Lee os om, hvordan man laver tøj ud af bakterier. Det lyder både absurd og syret, og ikke knap så realistisk, men det er det, og det er vanvittigt spændende!

Skærmbillede 2016-08-31 kl. 12.45.05
Jakke lavet ud af bakterier. Bakterierne kan blive både papirstynde eller tykke som læder. Mulighederne er mange!

 

Bliv klogere på tøj lavet af bakterier lige her: https://www.youtube.com/watch?v=43gOAZ_mGmg

 

 

 

 

5. Vores danske mode-dronning Eva Kruse har også lavet en TED talk. Den har titlen: ”Changing the world through fashion” og handler om, hvordan vi både kan skabe og anvende tøj på en mere bæredygtig måde

Skærmbillede 2016-08-31 kl. 12.49.01
Mode er ikke bare glam og glitter. Der er “the flipside”! Eksempelvis at modeindustrien er en af de mest forurenende i verden!!

 

 

 

 

 

6. Og rosinen i pølseenden: ”Are you wearing your future”? af mig selv,  Manou Messmann 🙂 Lige siden jeg så en TED talk for mange år siden, har jeg ønsket at gøre det selv samme. Jeg ville, på trods af modens ry som overfladisk, fortælle om modens dybde. Mode har optaget mig siden jeg var barn, og for mig har mode aldrig været en skal eller et lag. Mode har været spor, koder og tråde, der fortæller langt mere end vi tror om både os selv og vores omverden. Det var derfor oplagt at inddrage både psykologi, sociologi og hjerneforskning i min TED talk. Jeg håber at du vil synes om den;-)

Skærmbillede 2016-08-31 kl. 13.04.13
Fortæller om modens relevans og hvorfor vi ikke kan leve uden -ihvertfald når man lever i et hypervisualiseret samfund.

Se den lige her: https://www.youtube.com/watch?v=1JVRCoebGIQ