Fremtidens feminisme er på vej!

Written by Manou Messmann

Der er dømt “Girl power” til folket!

Hvis du tror, at feminisme handler om Femø-lejr, “hængepatter” og penismisundelse, så kan du godt tro om igen. Fremtidens feminisme er knivskarp og den er pink! Og det er en vigtig pointe; at det ikke længere handler om ”enten eller”, men om ”både og”. Feminisme i dag er mere rummelig, og langt om længe er vi flere, der kan identificere os med den.

 

Spice up your life!

I 1996 var jeg 14 år gammel. Den alder, hvor det er godt at have forbilleder og rollemodeller man kan se op til og spejle sig i. Netop i selvsamme år, kom pigegruppen Spice Girls på banen med deres hit ”Wannabe” (føler mig lidt som en anden Jørgen De Mylius lige nu med alle de musik facts)! Med Spice Girls, kom begrebet ”Girl power”til verden, og pludselig følte man sig lidt sejere som pige. Mø var også en af de piger, der fandt inspiration i ”Girl power”, og der er ingen tvivl om, at denne styrke har formet både attitude og karriere for Mø.

Skærmbillede 2016-09-02 kl. 12.52.57
Spice girls som vi kender dem: Klar med Girl Power attituden!

 

 

 

 

 

 

Ja tak til stærke kvinder!

 Både Mø og Spice girls fremstår som stærke kvinder. Kvinder, der gør hvad de vil og som tror på dem selv. Det kan vi lide! Den traditionelle opfattelse af ”pigen” er som regel blid, rosa og smilende”, hvis vi skal tro på eventyr og kærlighedsromaner. Men piger er langt fra som klicheen. Og det er der lige nu flere kvinder, der forsøger at vise os (tak for det)!

Lady Gaga har vist os kvindelighed iklædt råt kød. Hun har løbet nøgen over en eng med fritsvævende bryster og hun fortæller åbent om, hvordan hun manipulerer med sit ansigt, så det næsten får et alien-agtigt udseende. Og Miley Cyrus overraskede en del, da hun hoppede ud af Disney rollen, klippede håret kort og fløj rundt på en kugle af beton. Hendes attitude er rå, fandenivoldsk og knap så blødsøden længere…

Skærmbillede 2016-09-05 kl. 21.00.15
Man skal ikke gå i vejen for denne unge dame -bogstaveligt talt!

Alle disse kvinder er stærke, og kan på samme måde som Cher, Madonna og Grace Jones, vise os kvinder, hvad vi OGSÅ kan. Forbilleder er afgørende og det lader til, at vi kommer til at se flere alternativer til barbie-dukke stereotypen! På trods af de massive bølger af Kardashians og filter-universer “en masse”.

 

 

 

 

Kvinderne tager magten tilbage!

At være kvinde er ofte blevet sidestillet med at være manden underlegen og i det hele taget at være underlagt utallige regler for, hvad man bør og ikke bør. Disse regler rykkes der gradvist ved. Emma Holten er en af dem, der har skabt (imponerende) opmærksomhed omkring, hvorvidt kvinder skal føle skyld og skam over lækkede nøgenbilleder på nettet. Næsten instinktivt tænker folk, ”jamen det er jo ens egen skyld, hvis der bliver delt private nøgenbilleder på nettet”, men Emma har vist os alle –gang på gang, at det er ikke ok at dele andres private billeder uden en tilladelse OG at det ikke er ens egen skyld!

Skærmbillede 2016-09-02 kl. 12.51.43
Emma; en af Danmarks stærke kvinder!

 

 

 

 

 

 

En serie der også stiller skarpt på begreber, som skyld og skam hos piger er den norske serie fra NRK med titlen ”Skam”. Mange håner serien, da den ved første indtryk kan fremstå, som en håbløs teenageserie om fest, gymnasietid og sladder, meeeen ”Skam” går dybere end som så.

 

<img class="wp-image-663 size-medium" src="http://manou.dk/wp-content/uploads/2016/09/Skærmbillede-2016-09-02-kl.-12.42.27-300×172.png" alt="Skærmbillede 2016-09-02 kl. 12.42.27" width="300" height="172" srcset="http://manou.dk/wp-content/uploads/2016/09/Skærmbillede-2016-09-02-kl Read Full Report.-12.42.27-300×172.png 300w, http://manou.dk/wp-content/uploads/2016/09/Skærmbillede-2016-09-02-kl.-12.42.27-600×344.png 600w, http://manou.dk/wp-content/uploads/2016/09/Skærmbillede-2016-09-02-kl.-12.42.27.png 708w” sizes=”(max-width: 300px) 100vw, 300px” />
Jeg crusher på alt ved denne serie! Selv deres plastikposer!

 

 

 

 

 

”Skam” tager eksempelvis betegnelsen ”Slut” op til diskussion. Er det ok at mænd er ”tyre”, når de er sammen med mange, hvorimod kvinder er ”sluts” eller ”billige”, som man sagde dengang jeg selv gik i gymnasiet. Hvis vi ikke skal se ned på kvinder, så kræver det, at vi italesætter ”sluts” på en ny måde og det gør Twerk queen Louise.

Skærmbillede 2016-09-02 kl. 12.37.55
Bad ass Louise er også temmelig bad ass mellem ørerne! Læs hendes artikel om at reclaime sproget (find link i tekst).

Twerk Queen Louise er til daglig psykologistuderende, men er nok primært kendt for hendes rystende røv, for at sige det lige ud! Louise viser sin krop frem i stramme outfits og hylder kvindeligheden. Samtidigt kalder hun sig selv og sine veninder for ”sluts”. Mærkeligt vil nogle tænke… smart tænker jeg. Hun reclaimer nemlig begrebet, på samme måde som det homoseksuelle miljø har reclaimet ”gay”. ”På den måde tager man magten tilbage, fra dem der engang sårede en, fordi ordene har mistet deres magt” udtaler Louise. I kan læse hele Louises blogpost ”Ja, jeg er en luder og hvaså” lige her. http://twerkqueenlouise.dk/2016/08/15/ja-jeg-er-en-luder/

Louise reclaimer begreber, andre reclaimer farver. Maja Malou Lyse tager farven pink tilbage og giver den fornyet magt. Hele artikel kan læses her: https://www.information.dk/kultur/2015/01/lyseroede-farve-krigsdragt

 

 

 

Nye former for kvindelighed hyldes (langt om længe)

Selvom det kun er en meget lille del af verdens befolkning, der lever op til samfundets idealer omkring ”den ideelle kvindekrop”, så er det stadig selvsamme ideal der gør sig gældende (hhmm, hvor blev demokratiet af?). Årsagerne til dette er mange, og kræver en artikel for sig –den får I en anden gang. Heldigvis er der ved at komme nye idealer på banen, og det er både spændende og inspirerende! Personligt er jeg ret begejstret for Meghan Trainors sang og tilhørende video ”All about dat bass”! En hyldest til kvinder, der er friske på at ryste med numsen uanset størrelse.

Skærmbillede 2016-09-02 kl. 12.34.17

 

 

 

 

Serien ”Girls” af uber seje Lena Dunham skal ej forglemmes. Den er intet mindre end genial! Man troede ikke at det kunne være SÅ fantastisk at se små bryster og runde maver, men det er det! Lena Dunham og Co har derudover lige lavet en ny u-retoucheret undertøjskampagne, og den har allerede boomet på de sociale medier. Og man forstår godt hvorfor. I en verden domineret af Facebook facade og manipulerede Instagram billeder, bliver den uredigerede virkelighed dragende og befriende.

 

Skærmbillede 2016-09-02 kl. 12.39.16
En fitnesstræner ser helt sikkert optimeringspotentiale i denne krop. Jeg tænker at den er ret så fin, som den er!

 

Skærmbillede 2016-09-02 kl. 13.38.05

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du, ligesom mig, er vild med alt hvad viser kvindelighed i ”autentisk form”, så surf lidt rundt på Instagram. Der sker enormt mange spændende ting lige nu hos de kvindelige kunstnere. Tjek eksempelvis @habitual_body_monitoring og @arvidabystrom. Hvis du vel og mærke kan tåle at se lidt af hvert….Der er både blod, kød og hår under armene. Noget man normalt ville være foruden, men netop fordi vi lever i en tid, der er så kontrolleret og styret af et meget stereotypt billede af kvindelighed, ja så bliver det uhyre interessant at blive lukket ind i en verden, der i den grad går bag facaden på kvindelivet og får den frem i lyset på en ny og interessant måde. Nok lidt ligesom uber kontrollerede japanere, der er vilde med at drikke sig ned og slå sig løs i karaoke….

 

Brysterne slippes fri (igen)!

Et tegn på, at nye former for kvindelighed hyldes er de bare bryster. Vi har i flere årtier gemt brysterne væk under bhén, da det har været aaaalt for afslørende at blotte et blødt bryst med en (måske)markeret brystvorte! Nu er brysterne kommet ud i lyset igen(selvom Instagram stadig er bange for dem), hvilket er første gang jeg oplever det i mit bh-bærende liv! At smide bh’en og vise, hvad man har og hvem man er, er en måde at reclaime kvindeligheden. At man nægter at gemme brysterne væk, hvis de ikke lige passer ind i forhold til definitionen af den rette størrelse og form. Og det er virkelig befriende at opleve! Længe leve de frie bryster (og måske også mere frie kvinder)?…

 

Forbilleder giver os nye handlemuligheder

Hvorfor er det så vigtigt med Girl power, billeder af sexlegetøj indsmurt i menstruationsblod og fortællinger om skam? Fordi med forbilleder og rollemodeller bliver vi præsenteret for nye måder at se tingene på. Vi får helt basalt set nye handlemåder, og det giver frihed. Frihed til at være den vi er, også når den ikke er sart og går i lyserød kjole;-)