Stærke butikker – Le Fix

Written by

I en tid, hvor forbrugerne fristes 24 timer i døgnet, skal der meget til at skabe en succesfuld butik. Kunderne skal først og fremmest spotte butikken, finde den interessant nok til at gå ind i og blive fanget af butikkens udvalg af produkter.

Det er nemmere sagt end gjort, men nogle få butikker formår at lokke kunderne til. Dem ser jeg nærmere på, så vi sammen kan lære af deres erfaringer og skabe butikker med berettigelse. Dagens stærke butik er streetwear butikken Le Fix, der ligger på Nørrebro og i indre København.

Foto: www.aok.dk
Foto: www.aok.dk

 

 

 

 

 

Le Fix rammer plet

Selvom jeg ikke er mand, så har Le Fix, fra day one, været en af mine absolut ”go to” butikker. Det er butikken, der leverer hver gang (især, når der skal shoppes til mænd og drenge i familien). Det falder mig derfor naturligt, at den første butik, der udvælges til ”Stærke butikker –føljetonen” bliver Le Fix. Jeg har talt med Pede, der er en af partnerne i Le Fix, og vil forsøge at koge vores snak sammen til nyttig viden til alle jer, der vil vide mere om cremen af cremen indenfor succesfulde butikker.

Skærmbillede 2016-09-19 kl. 21.07.51

Hvis vi skal skære helt ind til benet i Le Fix´ succes, så handler det kort og godt om, at Le Fix rammer plet hos forbrugeren. Og det er i bund og grund det, der skal til for at skabe en solid succes. De fleste butikker rammer plet hos en målgruppe, men for at det ikke er løgn, så nailer Le Fix to målgrupper samtidigt og bliver ofte omtalt som ”far og søn-butikken”: ”Vi blev relativt hurtigt døbt ”far og søn butikken”, fordi vi både har klassisk herretøj og brands som de unge drenge tager til sig, selvom mærkerne har været der i mange år” udtaler Pede.

Med kombinationen af det klassiske herretøj og de mere streetede mærker, rammer Le Fix flere målgrupper, men de rammer også en udbredt tendens hos forbrugeren, der handler om at kombinere stilarter og ikke låse sig fast i en specifik stil. Tre fluer med et smæk – Sådan!

Kaj ka´ lide det!

Udover at forhandle brands som Lacoste, Clarks, Fila, Sebago og Helly Hansen (blot for at nævne nogle få), så laver Le Fix også kollektioner under eget navn. Logoet til Le Fix kollektionerne er den lille figur kaldet Kaj.

Le Fix´Kaj-figur.
Le Fix´Kaj-figur.

Og selvom der blot er tale om et logo, så kan meget af brandets og butikkens succes være skabt på grund af Kaj. Figuren anvendes nemlig ikke som et passivt logo, der blot har til formål at skabe genkendelse hos forbrugeren. Kaj anvendes som persona, hvilket vil sige en sammenkogning af målgruppen, der indeholder alle de karakteristika og smagspræferencer, som kunderne hos Le Fix har.

 

 

 

 

I praksis betyder det, at designerne bag Le Fix kollektionerne kan tage en ide eller et produkt og spørge sig selv: ”Ville Kaj gå med det her”? Kaj vil for eksempel gerne gå i lyserød, hvis der er en blå trøje udenover. Han gider derimod ikke at gå til boksning, men han vil gerne se Kessler. Ved at spørge ind til dagligdags ting menneskeliggøres figuren Kaj og svarene kan overføres direkte til kollektionerne. Indtil videre ser det ud til, at Kaj gør det godt. Le Fix har i hvert fald vundet flere priser for bedste butik og vinder kundernes hjerter igen og igen. Hvilket fører mig hen til næste pointe:

 

Service, service, og service

Når du tænker på ”streetwear butik”, så er din første indskydelse nok noget med dovne drenge i for store bukser, der står og hænger over disken. Denne visualisering er den diametrale modsætning af Le Fix. Det syn der møder dig, når du træder ind i Le Fix er først og fremmest, at der er flere ansatte end der reelt er behov for. Det vidner om overskud og prioritering af service. Derudover er de ansatte ude på gulvet sammen med dig. De er klar til at vise dig rundt uden at være omklamrende. Sagt med andre ord; de kan kunsten at servicere til fingerspidserne. Den ekspertise opnås ikke ”overnight”. Det kræver hårdt arbejde, engagement og respekt for faget. At sælge tøj negligeres ikke i Le Fix. Det tages alvorligt og det betyder også, at samtlige ansatte har været elever i butikken mellem to og fire år. Og det kan mærkes. De ansatte har Le Fix ånden i sig, en ånd der bedst kan betegnes som oprigtig, positiv og dedikeret.

Skærmbillede 2016-09-19 kl. 21.07.29
Super pædagogisk oversigt over Le Fix huset, og galleriet er rent faktisk et besøg værd og ikke bare et fancy trækplaster.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Le Fix går deres egen vej

Ofte tror vi mennesker, at vejen frem er at ligne alle andre. Vi spejler os i dem omkring os for at opnå de mål vi sætter for os selv. Le Fix gider ikke at spilde tiden på spejlinger og på at passe ned i en bestemt kasse. Le Fix går sin egen vej –altid, og netop derfor står de så stærkt. De er deres egen, de har en stærk brandingsværdi, vi ved hvem de er, hvad de kan lide og ikke mindst, hvad vi kan forvente af dem. Det betyder også, at kunderne forbliver loyale. De ved, at hos Le Fix kan man altid finde nye produkter, der ikke bare er fede at se på, men som også er i god kvalitet. Tøjet er ærligt, der er skåret ind til benet og du har en følelse af, at tøjet besidder en ”no bullshit-attittude”. Det klassiske, det streetede og det sportslige i fuldent harmoni!

Skærmbillede 2016-09-19 kl. 09.04.36
Le Fix Tee, der er spot on! Enkel og grafisk udfordrende på samme tid! Køb den på www.le-fix.com

 

 

 

 

 

 

 

 

Le Fix er i det hele taget ikke bange for noget (lader det til) og det inspirerer mange omkring dem. De tror på at gå efter det, der føles godt og ikke mindst sjovt. Og så tror de på det gode i folk; at give mennesket en chance til –især dem der aldrig har fået en chance. Derfor har Le Fix regelmæssigt børn med særlige behov som praktikanter, for som Pede selv siger ”gadedrengen er som regel et rigtig rart og ærligt menneske, der er kommet lidt skævt ind på livet….” Selvom Le Fix ikke skilter med deres gode gerninger, rummelighed og kærlighed, så kan vi alligevel godt mærke det og måske er det en af årsagerne til at vi kommer igen og igen.

Vi mærker kærligheden på tværs af tatoveringer, graffitidåser og kasketter. Vores fordomme skydes i sænk og vi er enige om at se det bedste i folk, når vi går derfra. Og det er sgu ikke helt dårligt for en butik at gøre! Respekt herfra drenge;-)