Stærke butikker – Hansen

Written by Manou Messmann

Det der gør en butik bemærkelsesværdig er, når den stikker ud. I dag ligner de fleste butikker hinanden. De forhandler samme mærker, går efter de samme trends og indretter deres butik på samme måde. Når alle ligner hinanden, kan vi ikke skelne den ene butik fra den anden, og vores samlede indtryk ender med at blive lidt lunkent og langt fra ophidsende.

Hvis du vil skabe succes som butik i dag, skal du skille dig ud. Have en klar kernemålgruppe og en vision for butikken. Det har Hansen butikken, der ligger på Pilestræde i indre København og jeg har selvfølgelig haft en snak med dem om hvad, der gør deres butik unik.

 

Picasso og Pelle erobreren

Hvis vi skal beskrive den stil, der forhandles i Hansen, så er det en kombination af såkaldt heritage, workwear og kvalitet. Hansen forhandler primært deres eget brand kaldet Hansen Garments, men derudover kan du købe den ikoniske Orchival bluse, som Picasso holdt meget af(den med striberne), fransk arbejdstøj og tysk herreundertøj (i virkelig god kvalitet, det er jo tysk!). Overordnet set minder Hansen stilen om Pelle erobreren og Emil fra lønneberg; det slidstærke arbejdstøj, der kan holde til ALT, og som er lavet i naturlige materialer. Designeren bag Åse Hansen har ligeledes en svensk/norsk baggrund og det kan ses i Hansen kollektionerne. Stilen er ren og skandinavisk, selvom kollektionerne kan være i mørke toner.

Picasso i den ikoniske bluse.
Picasso i den ikoniske bluse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I det hele taget føles Hansen tøjet meget ærligt, ægte og oprigtigt. Denne form for arbejdstøj har været anvendt ude på marken og er blevet testet af generationer. Når bonden i gamle dage gik på marken for at pløje, skulle skjorten være oversize, så han kunne bevæge sig i den, og i naturlige materialer, så han kunne arbejde og svede. Det kan godt være, at det er de færreste by-mennesker, der skal pløje en mark i dag, men alligevel passer Hansen tøjet perfekt til den urbane mand på farten, der skal cykle rundt i København i det danske vejr.

Skærmbillede 2016-09-22 kl. 21.30.34
Arbejdsmænd, men stadig velklædte at se på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Holdbar æstetik

I et forbrugssamfund, hvor fokus er på nye trends, står Hansen i skarp kontrast til købsvanviddet. Hos Hansen køber man lidt, men (virkelig) godt see here now. Fokus er på den gammeldags æstetik, som holder den dag i dag.

Skærmbillede 2016-09-22 kl. 21.22.09

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når produkters udseende forbliver tidsvarende, kan vi betegne dem som æstetisk bæredygtige. Det er altså produkter, der formår at holde sig nutidige og relevante på grund af et universelt tiltalende udtryk. Og det er i den grad lykkedes med Hansen tøjet, der appellerer til unge studerende i 20érne, snedkere i 30érne og operasangeren i 60érne, for blot at nævne nogle af de kunder, der regelmæssigt aflægger visit hos Hansen.

 

Hansen kunden

Fælles for den typiske Hansen kunde er en prioritering af kvalitet, funktionalitet og det gode liv. Selvom Hansen tøjet domineres af smukke jakkesæt, kan du sagtens hoppe på cyklen og hente børn i børnehaven uden at føle dig ”stiv”. I modsætning til italienske suits, er materialerne hos Hansen så bløde, at min første indskydelse var, at det føles som nattøj. Mænd der aldrig har haft en skjorte på, køber skjorter hos Hansen fordi de kan føle sig afslappede –igen på grund af kvalitet og komfort.

Skærmbillede 2016-09-29 kl. 10.58.18

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Unik butik = loyale kunder

Der er en klar rød tråd gennem butikkens visuelle udtryk, som også afspejler sig i de udvalgte produkter –og det er med til: For det første at gøre kunden tryg, og for det andet at få loyale kunder, da de ved, præcis hvilken form for stil og produkter de kan forvente i butikken. Jo mere du skærer ind til benet og bliver klar på butikkens ærinde og berettigelse, des stærkere vil du fremstå overfor kunderne. Og det gør Hansen –uden tvivl.

Skærmbillede 2016-09-29 kl. 11.02.35
“It´s all in the details”. Butikkens gulv har fået samme stikninger, som anvendes i brandets logo. Godt tænkt, og flot udført!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skærmbillede 2016-09-22 kl. 21.26.10
Hansen logoet -med smukke stikninger.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunde/sælger rolle udviskes

I det øjeblik du træder ind i en standard butik falder du per automatik i kunde-rollen. Du ved, at butikken forventer et salg og allerede der er magtforholdet mellem dig og personen bag disken defineret. Glem alt om traditionelle kunde/sælger roller i Hansen butikken. Når du er besøger butikken er du ligestillet med de ansatte. De ser meget gerne, at man kommer og hænger ud i baren, læser i deres magasiner og tager en kop kaffe. Og nej, det er ikke en marketing strategi i tråd med Jyske banks kaffebar, men derimod en oprigtig interesse i at skabe en afslappet atmosfære, hvor de besøgende og de ansatte kan dele deres fælles begejstring for nøje forarbejdet tøj med unikke detaljer.

Skærmbillede 2016-09-29 kl. 11.02.59
Sæt dig i butikkens bar. Læs “The heritage post” og hold øje med folk på gaden. Det er lige så afslappende, som det lyder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tid og fordybelse

Hvis du ser på hvor lang tid den gennemsnitlige kunde bruger i en butik, kan du godt regne med, at Hansen kunden ligger langt over. Ikke fordi, at det er vanskeligt at få hjælp, men simpelthen fordi at Hansen tøjet kræver tid og fordybelse, hvilket jeg selv oplevede, da jeg besøgte butikken; Et par fra New York var inde for at købe et par bukser, men endte med et helt sæt og en jakke til konen (kvinder i herretøj er og bliver lækkert). De opholdt sig i butikken i længere tid end umiddelbart forventet. Og årsagen er klar:

  • Butikken har ingen konkurrenter med lignende tøj i København, så kunderne lægger al deres tid i Hansen butikken.
  • Der er stor sammenhæng mellem Hansen tøjet generelt og de andre brands i butikken, hvilket gør, at kunderne hurtigt kan finde forskellige produkter, der kan mikses og matches på kryds og på tværs.
  • Tøjet er så detaljerigt og har så stærk en kvalitet, at du bliver næret både æstetisk og fysisk (taktilt). Du bliver nysgerrig, når du ser de forskellige styles og får lyst til at røre ved det.

 

Skærmbillede 2016-09-22 kl. 21.21.36

Hvis du er blevet nysgerrig på Hansen butikken og deres produkter, så kan du besøge dem i Pilestræde nr.42-44. Deres kollektioner kan købes online lige her: http://www.hansengarments.com Følg Hansen på Instagram: https://www.instagram.com/hansengarments/?hl=da