Hvornår er logo “no go”?

Written by Manou Messmann

Når jeg arbejder med brands –både de nyopstartede og de etablerede, støder jeg ofte på overvejelser omkring logoet. Skal der være et logo og i så fald; hvor dominerende skal det være? Alle vil gerne genkendes og ikke mindst anerkendes, og det kan man blive gennem logoet. Men er det synlige logo altid en god ide? Det giver jeg en vurdering af her.

 

Et logo, ligesom Nikes tak!

En international grafisk designer fik engang en bestilling på et logo, der skulle være ligesom Nikes. Ikke på grund af dets udseende, men på grund af dets gennemslagskraft og genkendelighed. Det ironiske ved denne bestilling er, at Nike oprindeligt ønskede et logo i stil med det Adidas havde, men måtte tage til takke med et ”swoosh” i stedet. Det handler altså ikke udelukkende om det specifikke logo, men hvilken værdi, mening og betydning der over tid bliver lagt i logoets visuelle fremtoning.

Skærmbillede 2016-10-07 kl. 12.46.03

 

 

 

 

 

Et godt logo kræver altså mere end blot dets fysiske fremtræden og det kan tage tid at opbygge den helt rigtige betydning. Det er dog essentielt, at din virksomhed bliver forbundet med noget positivt:

“Over time, as you develop a consistent brand message, your customers may unconsciously respond to that message each time they interact with you.  The more positive the brand associations, the better for your businesss”. (“The power of a good logo” af www.logomakers.com).

Det kan umiddelbart lyde logisk og banalt, men i virkeligheden er det langt sværere end som så. Du har nemlig begrænset indflydelse på, hvad dine kunder reelt tænker om dit brand. At opbygge den helt rette logo –og brandopfattelse kræver vedholdenhed og hårdt arbejde. Det hanlder om gang på gang at blive associeret med noget godt, uanset om det er den gode service, de gode produkter, eller de fantastiske butikker. Den oplevelse dine kunder har flest af, er dem der kommer til at forme deres fremtidige indtryk af dit brand. Så vær opmærksom på alle de små skridt dit brand foretager sig, de er nemlig med til at forme og skabe det samlede indtryk af dit brand.

“Den oplevelse dine kunder har flest af, er dem der kommer til at forme deres fremtidige indtryk af dit brand”

 

Farver og former påvirker din hjerne

Selvom logoets betydning skabes over tid og dannes i fællesskab med brandets forbrugere og deres oplevelse af brandet, så er der nogle helt grundlæggende faktorer, der kan påvirke vores hjerne i forhold til, hvordan logoet opfattes. Både farver og former kan have direkte indflydelse på, hvilke følelser og tanker du har om et logo. Her er et par eksempler:

 

Skærmbillede 2016-10-07 kl. 11.03.00
Se de resterende farvers betydning på: www.larrybodine.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ligeledes kan et logo, der er formet som en trekant give os associationer til magt, hvilket er årsagen til, at trekanten ofte anvendes i forbindelse med religion og jura. Cirklen symboliserer derimod venskab og forening.

 

Logoets magt

I 2008 blev der foretaget en undersøgelse, hvor deltagerne enten blev præsenteret for et apple logo eller et IBM logo. Efterfølgende skulle de foretage en brainstorm. De deltagere, der havde set på apple logoet performede langt mere kreativt, end de deltagere, der fik vist et IBM logo. Det vi ser og det vores hjerne registrerer kan altså have en direkte effekt på, hvordan vi agerer efterfølgende: ”Logos can affect our behavior—even though when we think we are immune to advertising”(“The power of a good logo”, www.logomakers.com).

Når du skal udvikle dit kommende logo, er det afgørende, at modtagerne (dine kunder) forbinder logoet med præcis det du ønsker din virksomhed skal stå for. Tænk derfor over, hvilke associationer der kan lægges i jeres valg af logo, inden I slipper det løs.

 

Skriftypen spiller (også) en stor rolle

På samme måde, som visuelle logoer kan påvirke vores hjerne til at opfatte et brand eller en virksomhed på en bestemt måde, ligeledes kan skrifttypen have en stor indflydelse. Både logo og type af skrift kan give dig mulighed for at kontrollere (til en vis grad), hvordan din virksomhed skal opleves af kunderne. Tænk bare på, hvordan heavy metal bands skriver deres bandnavn.

Skærmbillede 2016-10-07 kl. 12.14.10

Skærmbillede 2016-10-07 kl. 12.13.33

 

Skærmbillede 2016-10-07 kl. 12.15.40

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Imodsætning til, hvilke følelser og tanker du får, når du ser på wellness og retreat logoer:

Skærmbillede 2016-10-07 kl. 12.19.04

 

 

 

 

 

 

 

 

Skærmbillede 2016-10-07 kl. 12.18.06

Skærmbillede 2016-10-07 kl. 12.19.33

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Overordnet set, spiller både logo og valg af skriftype en afgørende rolle, for hvordan din virksomhed opleves. Både Stine Goya, Yvonne Kone, Designers Remix, By Malene Birger og Day Birger et Mikkelsen har set fidusen i det rene og enkle mørke udtryk. Et udtryk, der er kendt for at blive forbundet med luksus og eksklusivitet.

Skærmbillede 2016-10-07 kl. 12.05.47

Skærmbillede 2016-10-07 kl. 12.09.36

 

 

Skærmbillede 2016-10-07 kl. 12.10.17

 

 

 

 

 

 

Logoets faldgruber

Forestil dig, at du netop har fået dit nye brand logo leveret fra grafikeren. Det er virkelig flot og grafikeren har forstået præcis hvilke værdier du ønskede at signalere til de kommende kunder. Nu skal logoet integreres i samtlige produkter, og det kan kun gå for langsomt. Vent, vent, vent! Nogle gange skal du ikke prioritere et logo eller sågar et synligt logo. Det er nemlig ikke alle forbrugere, der ønsker at bære modeprodukter med synlige logoer. Hvis du, som forbruger, anser dig selv for at være tilstrækkelig avantgarde og trendsætter, er det ikke i din interesse, at andre kopierer dig med det samme. Derfor kan trendsettere og first movers ofte være mere tilbageholdende med at anvende produkter med tydelige logoer på. På samme måde er det ikke altid lige populært at vise logoer. Det kommer an på, hvordan det resterende modebillede former sig. I 90érne var det ufattelig smart at gå med både Gucci-print, Louis Vuitton print og Mulberry tern, men pludselig skulle det hele gemmes væk igen. Lige nu er logoerne tilbage, men vær opmærksom på, at tiden ikke altid er inde til de tydelige og karakteristiske logoer.

Skærmbillede 2016-10-07 kl. 12.59.46

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nogle brands, blandt andet taskemærket Decadent, er klar over, hvornår logoet skal anvendes, og hvornår det skal væk eller bare på indersiden af produkterne. Det betyder, at de er i stand til at ramme flere målgrupper samtidigt. De tiltrækker altså både de forbrugere, der gerne vil flashe et logo OG de når ud til de forbrugere, der synes om selve designet, men ikke har lyst til at dele taskens oprindelse med resten af verden.

En taske kan sagtens have stor "impact", selvom der ikke er et synligt logo placeret på fronten. Her taske fra Decadent. www.decadentcopenhagen.com
En taske kan sagtens have stor “impact”, selvom der ikke er et synligt logo placeret på fronten. Her taske fra Decadent. www.decadentcopenhagen.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Omvendt er der brands, der går glip af et kæmpe marked, fordi de indædt insisterer på at anvende deres logo. Selve designet kan altså sagtens appellere til en bestemt forbrugergruppe, men fordi logoet er tydeligt (eller symboliserer “noget forkert”), fravælger de produktet, og det er virkelig ærgerligt!

Men husk på, at dit logos værdi kan ændre sig over tid. Til at starte med er det begrænset, hvor mange der kender til et nyt brand og sågar det tilhørende nye logo. I takt med, at jeres værdi og position på markedet slåes fast, des mere tydelige kan I tillade jer at være, og jo mere efterspørger kunderne et tydeligt logo. Logoets værdi stiger eksponentielt med brandets værdi, da logoet er et symbol for det jeres brand står for.

“Logoets værdi stiger eksponentielt med brandets værdi, da logoet er et symbol for det jeres brand står for”.