Danske taskebrands med internationalt potentiale

Written by Manou Messmann

Når vi taler om Danmark og mode, er det primært i forbindelse med tøj og sko, men indenfor de seneste par år har vi fået en række taskebrands, der sætter barren særdeles højt, hvad angår både design og kvalitet. Dagens artikel fremhæver danske taskebrands med internationalt potentiale. Læs med, hvis du vil lære Danmarks stærke taskebrands at kende og ikke mindst lære, hvad de gør så godt!

 

Yvonne Kone

Yvonne Kone blev etableret tilbage i 2011. Designeren bag, Yvonne Kone, startede med at skabe rå læderarmbånd med møtrikker på. Et perfekt smykke, der komplementerer den ellers stramme og minimalistiske stil, der er kendetegnende for Skandinavien. Yvonne Kone formåede at omsætte en helt særlig power til et armbånd. Og denne fornemmelse for kvindelig power har nu skabt grundlag for kollektioner med både sko og tasker. I dag er det taskerne det handler om –og de er noget helt særligt. De er ærlige, ukomplicerede og ikke mindst i ufattelig god kvalitet.

 

Foto fra Yvonne Kone´s instagram.
Foto fra Yvonne Kone´s instagram.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er ikke tasker, der kun holder en sæson, enten på grund af ringe kvalitet eller fordi de simpelthen er for trendbaserede. Der er i stedet tale om tasker du forelsker dig i og som kan følge dig mange år frem.

Og det stemmer godt overens med Yvonne Kone´s betragtninger om brandet:

“We do not compromise on quality and we stay true to our belief that simplicity is beautiful, sophisticated and timeless. At Yvonne Kone we make wardrobe musthaves to enjoy and treasure for a lifetime. Simple favourites that only get better with time”. (Citat fra www.yvonnekone.com).

 

Foto fra Yvonne Kones Instagram.
Foto fra Yvonne Kones Instagram.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rodtnes

Rodtnes blev grundlagt i 2012 af arkitekt og designer Mette Rodtnes. Kombinationen af arkitektur og design kan godt fornemmes, når du ser en Rodtnes taske. Den er enkel, men alligevel interessant. Alt overflødigt er skåret væk, og effekten er stærk. Materialevalg og små detaljer får Rodtnes taskerne til at skille sig ud, og så skal man ikke se bort fra den høje kvalitet.

 

Foto fra Rodtnes´Instagram.
Foto fra Rodtnes´Instagram.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rodtnes udtaler selv, at de arbejder efter den nordiske designtradition, der er præget af minimalisme og funkitonalisme, og med fokus på detaljerne. Men selvom, at brandet ser sig selv som nordisk, så appellerer stilen skam også til både et europæisk og international marked.

Foto fra Rodtnes´Instagram
Foto fra Rodtnes´Instagram

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rodtnes signaturen er: “…the exquisite quality of materials and designs that suggest something new but made to last far beyond fast-trend fashion”. Dermed skaber Rodtnes tasker, der skal holde på den lange bane. Grundlæggende er det nemt at skabe tasker, der holder i mange år, så længe man vælger materialer i en god kvalitet, men kunsten er at skabe tasker, der også holder længde rent æstetisk. På den måde opnår man en såkaldt æstetisk bæredygtighed.

 

Foto fra Rodtnes´Instagram
Clean and simple. Foto fra Rodtnes´Instagram.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Markberg

Markberg blev etableret allerede tilbage i 2007, men dengang forhandlede brandet udelukkende handsker. Nu er der kommet tasker til, og det klarer Markberg rigtig godt! Markberg udtaler selv, at også de sætter kvalitet i højsædet:

”Det er vigtigt for Markberg, som brand, at stå for en høj kvalitet. Ikke bare i materialerne, men også i designet forstået på den måde, at produktet forbliver relevant sæson efter sæson”(citat fra www.neye.dk). Markberg har forstået værdien i at integrere både fysisk kvalitet og visuel kvalitet. Det der sker, når du skaber produkter, der tilfredsstiller behov både på det sanselige, psykiske og fysiske niveau, er at produkterne bliver enormt stærke og ender med at blive særligt robuste.

 

Skærmbillede 2016-11-25 kl. 11.15.49
Foto fra Markbergs Instagram

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For Markberg skal taskerne fungere i det liv vi lever, det vil sige det virkelige liv med alt hvad det inkluderer:

“Et design skal fungere i praksis! Det betyder meget for os, at vores produkter rent faktisk fungerer i en hektisk hverdag”! (Citat fra www.neye.dk). Produkter der ikke er skabt til de udfordringer vi møder i løbet af en dag er ikke meget værd. Derfor er det afgørende, at designerne bag taskerne forstår hvilke reelle behov forbrugeren har.

 

Samarbejde med Marie Jedig som co-designer. Foto fra Markbergs Instagram
Samarbejde med Marie Jedig som co-designer. Foto fra Markbergs Instagram

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

“We believe in quality in products. Things, which will stay with you for many years. Beautiful items you don´t just throw away. All Markberg items have a contemporary look as well as thought-through functional details. You may fall in love with the design of an item, but the functionality will determine if you love it for life”(Citat fra www.markberg.com). Dermed understreger Markberg og designerne bag, funktionalitetens rolle; at de produkter vi elsker allermest, er dem der fungerer i praksis.

 

 

Stolbjerg Copenhagen

Stolbjerg Copenhagen er en af de yngste taskebrands herhjemme og blev skabt sidste år i 2015. Oprindeligt var det slet ikke meningen, at designerne bag, Frederikke og Anders, skulle etablere et taskebrand. De er begge uddannet lærere, men erfarede under en 3 måneders lang rejse til Asien, at der manglede praktiske opbevaringsløsninger, som samtidigt kunne fungere som tasker ”on the go”. Med tre børn og dertilhørende mange tøjdele der skulle holdes styr på, designede Anders og Frederikke en foldbar taske, der kunne rulles sammen og tages på ryggen. Den første prototype til ”Infinity- tasken” var skabt.

 

Foto fra Stolbjerg Copenhagens Instagram
Foto fra Stolbjerg Copenhagens Instagram

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da parret kom retur til Danmark satte de tasken i produktion og den blev hurtigt et hit. Tasken appellerer både til mænd og kvinder og kan bruges som en del af indretning i det stilsikre hjem

Foto fra Stolbjerg Copenhagen.dk
Foto fra Stolbjerg Copenhagen.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efterfølgende har Stolbjerg Copenhagen kastet sig ud i nye designs , hvor langt de fleste produkter kan blive custommade med initialer. På den måde får du en taske, som ingen andre har.

Foto fra Stolbjerg Copenhagens Instagram
Foto fra Stolbjerg Copenhagens Instagram

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hemmeligheden bag taske successerne

Både Yvonne Kone, Rodtnes, Markberg og Stolbjerg Copenhagen har alle sammen forstået, hvor afgørende det er at arbejde med høj kvalitet. Tasker udsættes for ufattelig meget slid, både indvendigt og udvendigt, og det skal de kunne holde til .

Derudover fanger de fire brands tidsånden, uden at være outdated efter et par år. Og det er vanskeligt! De formår med andre ord, at skabe moderne klassikere. Så hatten af for disse taskebrands. I skaber stærke og robuste produkter, der ikke bare opfylder forbrugerens fysiske behov, men også de psykiske! Og det er den form for produkter vi skal sætte i verden.