Kan humor overtage modens fjendtlige attitude?

Written by Manou Messmann

Er du cool eller un-cool?

Anna Wintour har engang udtalt, at der er noget “skræmmende ved mode” og det kan hun have fuldstændig ret i. Mode har altid handlet om sociale grupperinger og tilhørsforhold, og gennem den moderigtige beklædning kan du på få sekunder vise overfor omverdenen hvorvidt du er blandt de “cool” eller “un-cool”. Mode bliver dermed et værktøj til at trække skillelinjer mellem mennesker, og det kan føles ubehageligt for de fleste, for hvem ønsker at stå udenfor fællesskabet?

Den skræmmende front row!

 

 

 

 

 

Humor er den nye trend indenfor mode

Men indenfor de seneste par år er der sket et skift i modens lidt fjendtlige attitude. Humoren har nemlig sneget sig ind i moden gennem brands og profiler som Gucci, Man Repeller og Melk & Honning. Og det er ganske befriende!

En af Guccis mange memes. Spot on og ganske underholdende.

 

 

 

 

 

 

 

Og pludselig var front row knap så skræmmende!

 

 

 

 

 

Når der leges med den ironiske distance til mode. Via Man Repeller.

 

 

 

 

 

 

Når Gucci joker

Som det fremgår af billederne ovenfor, så har humoren fundet en plads blandt prominente navne, som eksempelvis Gucci. Et brand der ellers er kendt for luksus, dekadence og attitude. Så hvorfor vælger de nu at løsne op og vise en mere menneskelig (og sympatisk) side af dem selv? Svaret er, at det er blevet cool at hvile i sig selv og være sjov. De fleste tænker nok, ja selvfølgelig er det fedt, men sådan har det ikke altid været. Der er sket et skift fra distance til inklusion indenfor mode og netop nu sker det gennem humoren. Tænk eksempelvis på Carpool Karaoke med James Gordon. Han har transformeret prominente celebrities til virkelig like-able mennesker. Et indtryk der kan være vanskeligt at give, når du via dit virke er nødsaget til at have en fysisk distance til dine fans.

James Gordon og Cardi B igang med sang, kørsel og alt det midt imellem.

 

 

 

 

 

Glæde giver kunder

Så hvad kan vi som brand-ejere lære af denne tendens? Vi kan omfavne humoren, fokusere på at sprede glæde og være klar til at inddrage forbrugerne i øjenhøjde. Glæde er magnetisk. Vi næres af glæde som mennesker og derfor vil brands, der er i stand til at sprede glæde også være brands med stor succes. Så glem lidt om den gamle arrogante attitude og træk lidt på smilebåndet. Det smitter 😉