Er dit bidrag til forbrugeren relevant?

Modeugen var langt fra “normal”. På messerne blev vi ført 20 år tilbage i tiden, med stande, der var stort set identiske. Det blev pludselig tydeligt, at flere og flere brands minder mere og mere om hinanden. Og så er det på tide, at vi spørger os selv: Er vores bidrag relevant på et dybere og mere langsigtet plan? Eller er vi blot en af “de mange brands” derude?

Stille messe -seje brands!

Inden jeg lukker op for godteposen af refleksioner (og anvendelige tips -selvfølgelig), vil jeg gerne starte med at vise min respekt og beundring for alle der står bag -og deltager i modeugen. Det var fantastisk opløftende at se så mange brands, der insisterer på at vise hvem de er og hvad kan -uanset hvor mange, der har mulighed for at komme forbi -grundet Covid19. Messerne var barberet ned til et minimum på grund af strikse restriktioner, der skulle overholdes -men det er der forståelse for! I har gjort det godt -allesammen!

Modemessen tilbage i 2018. Foto: Dansk Mode & Tekstil.

Kunsten at skille sig ud

And now to the fun part! Som ovennævnt stod det meget klart, at brands hurtigt minder om hinanden, når “tøjet tages af”. Forstået på den måde, at den branding, der opbygger et brand -pludselig ikke længere kan støtte op om brandets visuelle identitet, og hvad har man så tilbage? Trends, der minder mere og mere om hinanden.

For 10 år siden handlede modeugen om at vise det næste nye. Og det var nok. Nu skal der mere til og det er ikke så lidt. Udover den visuelle branding, skal du som brand også brilliere på andre niveauer. Der er mange hensyn, der skal tages og vi skal helt grundlæggende tænke længere (tidsmæssigt) og mere globalt. Vi skal idag tænke udover vores egen levetid, og det gjorde vi (desværre) ikke for bare 10 år siden.

Forbrugerens værdier er ændret

Heldigvis er der kommet andre boller på suppen og vi befinder os nu i det den spirituelle verden kalder “The time of awakening”. For hvert årti stiger den kollektive bevidsthed, og det er indenfor de sidste 5-10 år kommet til udtryk gennem bevægelser som #metoo, #blacklivesmatter og #pride for blot at nævne nogle få. Når den kollektive bevidsthed stiger, betyder det helt lavpraktisk, at forbrugeren pludselig er lydhør overfor foregangsmænd/kvinder, som Greta Thunberg. Når vi så oveni hatten ramler ind i Covid19, så speedes processen op og vi står nu tilbage med en forbruger der er langt mere bevidst end for blot få kollektioner tilbage. Der er nu øget fokus på bæredygtighed, men også fokus på de ændrede værdier.

Foto: Prabal Gurung

Hvor mange niveauer performer dit brand på?

Som brands skal du altså ikke kun levere produkter, der vækker købetrangen, du skal også tænke i et bæredygtigt perspektiv og sørge for, at dit brand har værdi på flere niveauer. Det betyder, at tøjet skal kunne yde på et æstetisk-, psykologisk- (hvilken symbolik tilbyder tøjet) og fysisk plan (er kvaliteten god?). Det bæredygtige aspekt er et helt kapitel for sig, da der efterhånden ligger så mange niveauer i betegnelsen bæredygtig, at du også skal tænke i genanvendelse, udlån og nye metoder til at nedbryde tekstiler.

Sådan håndterer du den nye forbruger

Så hvordan griber vi den “nye og mere oplyste forbruger” an som brand? Det gør vi ved at forstå, hvad de eftersøger og det er:

  1. Værdier og visioner.
  2. Fællesskaber
  3. Aktivisme
  4. Køb mindre -køb bedre

Hvis vi starter med “værdier og visioner”, så handler det om, at det ikke længere er nok for forbrugeren at x-brand har en fed bluse på udsalg. Der skal mere til. Brandet skal vise hvilke værdier og visioner, der ligger bag -så det giver en højere mening for den enkelte forbruger at købe produktet. Når vi ikke længere anvender religion i vores hverdag, er brands blevet det moderne menneskes religion. Det er dem vi tyer til, når vi ønsker retning og mening i livet, uanset hvor sindssygt det end måtte lyde.

Hvad er jeres vision for brandet? Foto: www.pentagram.com

Dernæst efterlyser forbrugeren “fællesskaber”. Vi har fundet ud af, hvor stærke vi rent faktisk er når vi står sammen, hvilket kan ses i de utallige bevægelser, der er opstået indenfor de seneste år. Og så er det et medfødt instinkt, at vi søger grupper vi kan være en del af, da det gør os mindre sårbare. Derudover stoler vi mere på dem vi er i gruppe med og dem som ligner os selv. Hvis vi er i Paris stoler vi mere på en dansker, når vi vil have anbefalinger til gode restauranter, end vi stoler på en indbygger -hvilket dybest set er helt grotesk, men vi har en forventning om, at danskeren nok minder mere om os selv end en franskmand og derfor må have de samme præferencer.

Aktivisme er et tredje punkt, der begynder at fylde mere og mere hos forbrugeren. Det kan lyde lidt brutalt og voldsomt at tale om aktivisme i en modekontekst, men det er afgørende idag, at vi er og gør mere end “spil for galleriet”. Vi skal gøre en forskel og ikke bare tale om det. -Hvis vi vælger at tale om det, uden at rette virksomheden ind derefter, ja så ender vi i greenwashing -og det ønsker ingen af os.

Aktivisme i mode er ikke et nyt fænomen. Benetton formåede på smukkeste vis, at skabe en reel impact med deres billeder i 90érne.



Benettons historiske kampagne. Foto: www.vogue.co.uk

Det sidste punkt forbrugerne er blevet mere opmærksomme på er “køb mindre/køb bedre”, hvilket er knap så sjovt for brands, der lever af at skyde 3 T-shirts afsted til prisen af 1 T-shirt. Men ikke desto mindre er det den retning udviklingen går og det betyder, at alle brands bliver nødt til at forholde sig til de nye realiteter.

Skab en stærk connection til forbrugeren

Det tager tid at navigere efter ændrede forhold i samfundet. Jo hurtigere I fornemmer hvilke ændringer, der er i spil hos jeres forbrugere, des hurtigere kan I ændre kurs og sikre jer at bibeholde en stærk connection til jeres kunder. Det vigtigste er, at I er lydhør overfor jeres forbruger, de ændrede værdier og formår at skabe en strategi og et samspil mellem jer som brand -og den verden vi lever i.