Glem alt hvad du ved om branding. Traditionel branding, som vi kender den, er ved at afgå ved døden. Forbrugerne vil ikke længere påduttes produkter, få fortalt at de ser forkerte ud eller manipuleres til et køb. Generation Z er opvokset i en kompleks tid, der er præget af politisk uro, klimakrise og fake news. Det betyder, at den kommende generation af forbrugere automatisk vil søge mod det troværdige, det relaterbare og det ægte. 

Hvis vi, som virksomhed og brand, skal forblive relevante for forbrugeren, er det afgørende, at vi formår at tale ”det nye sprog”. Både i ord, billeder og forståelse. Tiden er blevet woke. Vi kan ikke længere tale før vi tænker, der eksisterer ikke et ”os og et dem” (vi er alle lige) og forbrugerne er klar til at trække i nødbremsen, så snart det brand de har købt ind i træder forkert. Denne udvikling har medvirket til, at flere brands og virksomheder vælger at træde varsomt, men det er ikke løsningen. Vi skal derimod træde i karakter, have klare holdninger og turde at gå forrest (ja, linjerne imellem virksomhed og politik bliver langsomt udvisket, så I kan lige så godt forberede jer).  

Så hvad gør vi, som brand og forretning, hvis vi ønsker en stærk og langvarig forbindelse med vores nuværende og kommende kunder? Vi hiver en ny tilgang til branding på banen. Den traditionelle branding, som vi kender den, har ikke længere samme effekt. Forbrugerne er blevet mistænksomme, “alert” og allergiske overfor alt, der virker åbenlyst salgsorienteret. I stedet søger generation Z mod fællesskaber, kommunikation i øjenhøjde (gen z er eksempelvis kæmpe fans af butikken Normal, der er geniale til ligestillet og rummelig kommunikation) og accept (ja, vi er alle sammen gode nok, som vi er). Alternativet til den traditionelle branding, der primært fokuserede på positionering og ”what´s in it for me -aka vores forretning”, er den spirituelle branding. 

Den spirituelle branding handler først og fremmest om fællesskaber, indlevelse og oplevelse.

Foto: Pexels.com

Den spirituelle branding handler om at skabe forbindelse

Den spirituelle branding er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i et højere formål. Det betyder, at både ledelse, medarbejdere og kunder er bevidste om ”hvorfor vi gør det her” og ved, at det er vigtigt. For det enkelte individ skaber den spirituelle branding plads til, at man skaber en indre forbindelse (både for de ansatte og forbrugeren). Det betyder, at det skal mærkes og føles godt indeni -ellers giver det ikke mening og det bliver heller ikke troværdigt. Samtidigt kan vi, med spirituel branding, skabe en stærk ydre forbindelse, som for eksempel mellem brand og forbruger. Essensen i den spirituelle branding bliver dermed forbindelse modsat den distance vi oplevede i 90érne og 00érne, hvor der var en klar opdeling imellem brand og forbruger, og hvor forbrugeren lå rangeret under brandet. 

I dag ved forbrugeren godt, at de selv kan være aktive medspillere til at skabe og promovere et brand. Forbrugeren ligger ikke længere i bunden af magtpyramiden, men har rykket sig op på toppen, hvor de dikterer hvad der sælger, hvor og hvornår. Foto: Unsplash. 

Fremtiden er spirituel

Hvorfor skal det hele pludseligt være så spirituelt? Ifølge fremtidsforsker og ekspert Anne Skare Nielsen, så kommer den næste revolution ikke til at handle om hverken teknologi, AI eller robotter (https://www.futuristcommunity.dk/c/blog/den-3-spirituelle-revolution). Den kommer derimod til at handle om spiritualitet, og det er ikke kun Anne der siger det. Det er skam også alle de cool tech-dudes i Silicon Valley, der siger det -og ved det. Efter to årtier med tiltagende teknologi, devices og meta-verdener, er vi nået til et mætningspunkt, hvor vi er blevet så ydrestyrede, at alt det indeni pludseligt føles tomt. Statistikkerne vidner om øget mental mistrivsel og ensomhed -især blandt de unge og det burde ikke overraske nogen. Vi har vænnet os til at spørge Google, Siri eller Chat GPT til råds i stedet for at mærke ind i, hvad vi selv vil og hvor vi selv er på vej hen. Teknologien har sneget sig ind i vores arbejdsliv, vores privatliv og vores hverdag. Den er overalt og fylder nu så meget, at den er vanskelig at undslippe. Vi kan ikke længere parkere bilen uden en app og halvdelen af vores liv ligger placeret på vores smartphone. Teknologien er blevet en forlængelse af os selv, men konsekvensen er, at vi ikke længere mærker os selv. 

Jo mere teknologi du integrerer i dit liv, des mindre mærker du dig selv. Foto: Pexels.com 

Og det er her spiritualiteten kommer ind og siger goddag. Den bringer nemlig mennesket tilbage på sporet. Den viser vej og fortæller dig, hvor du skal hen og hvorfor. Den spirituelle verden og tilgang giver os alt det vi har savnet og distanceret os fra de sidste 20 år, nemlig nærværet, samhørigheden, den dybere mening med livet, roen, forståelsen og accepten. Når vi arbejder udfra den spirituelle tilgang, lægger vi op til, at vi selv og andre omkring os kan mærke sig selv, føle sig forbundet og se den større mening med det hele. Det giver en ro, en tillid og en balance, som 99% af befolkningen nok efterlyser lige nu. 

Spirituel branding i praksis

Men hvordan bruger vi den spirituelle branding i praksis? Først og fremmest skal vi bevæge os væk fra et afsender-orienteret fokus og hen mod et modtager-orienteret fokus. Forretningens vækst kommer automatisk, jo bedre vi er til at sætte os i modtagerens sted -og behov. Hvor den traditionelle branding havde en tendens til at handle om manipulation, handler den spirituelle branding om transformation. Vi skal altså ikke længere bruge tid på ”at regne den ud på et strategisk plan”, men i stedet arbejde med den forandring vi skaber hos kunderne. Det er det forbrugeren vil have; Forandring, vækst, udvikling og transformation. Tag et kig på det amerikansk/italienske brand La Double J. De har i den grad forstået, hvad de nye branding-værktøjer går ud på. De inviterer på retreats langs Nilen, afholder kundalini meditaitons sessions i deres forretning i Milano og har etableret et spirituelt Sisterhood fællesskab, der deler inspiration og erfaringer. Hele deres website afspejler deres ånd og man er ikke i tvivl om, at det er her man kan få direkte adgang til virkelige gode vibes. 

Lydhealing event arrangeret af La Double J. På billedet ses CEO JJ. Martin række sin hånd ud på bedste healende vis. Foto @ladoublej Instagram 

Spirituel Branding er oversættelse af energi

På den måde illustrerer La Double J what it is all about. Nemlig energi og oversættelse af energi. Når vi arbejder med spirituel branding, handler det om, hvordan vi formår at oversætte brandets abstrakte og til tider diffuse energi (og værdier) -til billeder, ord, stemninger og følelser. Jo bedre vi er til at mestre denne oversættelses proces, des stærkere forbindelse vil vi kunne skabe til vores kunder. Og i et hypervisualiseret og overstimuleret samfund, som vi lever i i dag, er det i endnu højere grad afgørende, at vi formår, at skabe en direkte og klar energetisk linje for brandet, der rammer lige ind i hjertet -ikke hjernen. Hjernen er overloaded og orker ikke mere bøvl, stimulans og ”se lige her”. Hjertet er derimod åbent og søgende. Med spirituel branding kommunikerer du med og til hjertet i stedet for hjernen. Det er derfor også afgørende, at man som afsender er i stand til at vise sårbarhed, ærlighed og menneskelighed. Ellers kan forbrugeren ikke relatere til dig. 

En ny era af marketing

Den spirituelle branding repræsenterer en ny era af marketing. Vi går væk fra ”sælger Søren” og bevæger os hen imod det den amerikanske online entreprenør Marie Forleo omtaler, som ”an act of love”. Vi vil ikke længere pådutte andre noget, som vi ikke selv står inde for. I stedet vil vi med glæde dele information, viden og inspiration om det vi oprigtigt elsker. Så ja, den nye era af marketing kommer til at fungere som en si, der effektivt sorterer de brands og virksomheder fra, der ikke selv tror på det. I den kontekst bliver selve branding-processen en healende proces, da den udfordrer det vi tror på og opfordrer os til at arbejde med os selv. Vi kan kun sælge det vi selv tror på, og hvis vi tvivler på produktet, ydelsen eller servicen, ja så er der kontant afregning -både internt og eksternt. Den spirituelle branding tvinger os derfor til konstant at blive bedre, skarpere og mere relevant. I 2025 kan vi ikke længere tillade os at sætte nye brands og virksomheder i søen ”bare fordi”. Vi skal have noget på hjertet. Vi skal gøre en forskel og vi skal lave ringe i vandet. Det kan lyde trættende og krævende, men i virkeligheden skal vi blot gøre det, der altid har været meningen. Nemlig at mærke ind i om det overhovedet giver mening det vi har gang i? Hvis svaret er ja, så er du på rette vej. 

Skrevet af: Manou Messmann

Skrevet af: Manou Messmann, Ekspert i Branding, Forbrugeradfærd og Fremtidstrends

Den mest hypede kopi-taske -nogensinde!

For et par uger siden kunne man pludselig købe en Hermes Birkin taske til 80$ i stedet for 10.500$ i Walmarts online shop . Whaaat! Den vakse forbruger kunne dog hurtigt lægge to og to sammen og forstå, at der var tale om en kopi -en såkaldt ”Workin” bag, som står for ”workin-class Birkin”. For ti år siden ville historien stoppe her. I det øjeblik forbrugeren fandt ud af, at der var tale om en kopi, så ville det ikke være interessant længere, men sådan er det ikke længere. 

Indenfor få dage blev Walmarts Workin taske udsolgt og de unge forbrugere begyndte stolt at vise deres nye køb frem online på diverse sociale medier, hvilket resulterede i en viral storm af Workin bags, der flød over på både Tik Tok og Instagram. 

Foto fra: www.usatoday.com

Kopitaskens symbolværdi ændrer sig

De fleste posts giver en beskrivelse af deres nyligt erhvervede Workin bag, men flere kommer ind på, hvorfor det giver mening at købe en fake Hermes i stedet for en ægte. De fortæller, at det er decideret dumt at give så mange penge for en taske, når man i stedet kan investere pengene i uddannelse, bolig eller investeringer. Der er altså opstået en ny bevidsthed og fornuft omkring økonomi og forbrug, men det betyder ikke, at generation Z vil gå glip af at se stilfuld ud -tværtimod. 

For generation Z er det udtrykket og viben, der betyder noget og ikke detaljerne såsom mærket, der afsløres inde i tasken. Generation Z er er vokset op med fast fashion og har taget de store kinesiske shopping-platforme til sig, som Shein og Temu. På disse platforme er der fri adgang til kopiprodukter, hvilket betyder at det ikke er nyt for generation Z at støde på billige kopiprodukter fra Diesel og Balenciaga. 

Kopier er (stadig) ulovlige

For generation Z handler det om ikke at gå ned på den gode stil, men samtidigt ikke lade sig ruinere. I den sammenhæng giver kopiprodukter god mening. Meeen er det lovligt? Nej, not at all. Den eneste grund til at Walmart er lykkedes med at lange falske kopi produkter over disken, er fordi de fralægger sig ansvaret ved at sige, at det er tredjepartsforhandlere, der tilbyder produktet. Det vil sige, at Walmart blot stiller platformen til rådighed og ikke kan stå til ansvar for om nogle vælger at bryde loven på deres markedsplads…. Tiden vil vise om den forklaring holder på sigt. Status er nu, at Walmart har fjernet Workin tasken fra deres platform -indtil videre. 

Kopishopping er aktivisme

Men hvor står forbrugeren i forhold til det ulovlige perspektiv? Den forklaring de fleste unge forbrugere kommer med, er at de kalder deres adfærd for aktivisme. De vil altså ikke finde sig i, at en lille elitær gruppe mennesker, der sidder på toppen af modeindustrien, fortæller resten af verden, at denne taske er blot for en lille afgrænset gruppe mennesker. Det vil generation Z simpelthen ikke finde sig i. I stedet bliver de rebelske og køber produkter, der minder om originalen. Dermed siger de til eliten: ”Vi kan være præcis lige så stilfulde og cool som jer -til en brøkdel af prisen”. 

Generation Z vil altså ikke indordne sig fastlagte og pre-definerede hierarkier. I deres øjne er vi alle lige meget værd og skal derfor have fuldt ud samme adgang til de goder der er. 

Dette synspunkt er ikke nyt. Tilbage i 80´erne skabte designeren Dapper Dan tøj med Gucci logoer og Louis Vuitton tryk -i hans egen fortolkning. Selvom handlingen også var ulovlig dengang, så insisterede Dapper Dan på, at det han producerede, var hans egen fortolkning og design -og at hans kunder havde ligeså meget lov til at gå stilfuldt klædt, som alle andre. 

Foto via: www.cfda.com

En ændret forbrugerindstilling

I begyndelsen af 2000 sad størstedelen af alle unge kvinder og så med, når TV serien ”Sex and the city” rullede over skærmen. I et af de ikoniske afsnit, fremviser Samantha stolt sin nye fake Fendi taske -til stor forargelse for resten af veninderne: ”I don´t like fakes” siger Carrie, hvortil Samantha svarer: ”Who cares. All that matters is how it looks like”. Samantha repræsenterer det rebelske perspektiv, der ikke finder sig I hvad andre mener og tænker. Alligevel ender afsnittet med en morale, der viser, at man skal skamme sig over at købe falske produkter -for tænk nu hvis man blev afsløret i, at være sådan en, der ikke ville ære designernes flotte arbejde og kunsthåndværk…

Foto via: Pinterest

I dag ser vi med Walmarts Workin taske, at denne indstilling har ændret sig. Det er nu mere socialt accepteret at købe et kopiprodukt og i nogle sammenhænge kan det endda anses, som en rebelsk og aktivistisk handling. Spørgsmålet er så bare; hvad sker der hvis der kommer endnu flere kopiprodukter på markedet? Hvordan vil det påvirke de større etablerede brands -og endnu vigtigere, hviken betydning har det for de små selvstændige modevirksomheder, der ikke har økonomi til at køre retssager mod platforme som Temu og Shein? 

Er generation Z ved at slå hele den kunstneriske nerve og sjæl ihjel ved at acceptere og lovprise kopiprodukter, eller skal al mode være tilgængelig for alle? En ting er sikkert; Generation Z har re-clamet det ultimative luksusprodukt -Hermes tasken og har dermed startet den ultimative protest, hvorigennem kopiproduktet har fået en ny symbolsk værdi. Om denne tendens fortsætter er uvis, men en ting er sikkert og det er, at der er blevet rykket ved de etablerede forståelser, perspektiver og hierarkier. 

Supplerende læsning til dig, der gerne vil læse mere om kopi-sagen:

https://eu.usatoday.com/story/money/shopping/2024/12/30/walmart-hermes-birkin-dupe-bag-viral/77318645007

https://www.buzzfeed.com/shelbyheinrich/viral-walmart-birkin-tiktok

Parforhold er for udmattende

Så sent som imorges stødte jeg på artiklen “Datingprogrammer hitter” hvor datingprogrammernes popularitet forklares med dating-fatique. Det vil sige, at unge mennesker hellere vil observere dating udefra istedet for at opleve (og gennemleve) det selv. Unge danskere er idag mere single end nogensinde før -og mere ensomme end nogensinde før, så hvordan er vi nået til et punkt, hvor generations z ikke længere orker parforhold?

Netflix og Tinder skaber urealistisk høje forventninger

I min optik bunder fravalget af parforhold bl.a i, hvordan vi de sidste 10-20 år har skabt brugertilpassede løsninger, der er 100% optimeret brugeren. For 10 år siden havde jeg som forbrugerekspert og brandstrateg armene i vejret over den forbrugertilpassede udvikling og det faktum, “at man endelig havde fået øjenene op for forbrugerens behov” og rent faktisk tilpassede sin tilbud, produkter og services efter dem. Idag kan jeg se, hvad konsekvensen ved tilpassede services, som Google, Netflix og Tinder er: Vi bliver utålmodige, har svært ved at gå på kompromis og får (urealistisk) høje forventninger til vores omgivelser. Når vi hver især er vant til at få vores egne behov dækkede, når vi vil det og hvor vi vil det (både tøj, mad og reservedele til bilen kan sendes direkte til vores hoveddør 24 timer i døgnet), så får vi automatisk en forventning om, at livet også skal være “en gnidningsfri oplevelse” -uden lang loading tid og uden modstand undervejs. 

“ Idag kan jeg se, hvad konsekvensen ved tilpassede services, som Google, Netflix og Tinder er: Vi bliver utålmodige, har svært ved at gå på kompromis og får (urealistisk) høje forventninger til vores omgivelser”.

Mangel på sociale færdigheder

Men sådan fungerer livet ikke. Vi er skabt til at indgå i sociale relationer. Det er her vi næres, det er her vi kan spejle os selv og det er her vi mærker kærlighed og samhørighed -der netop er afgørende for, at vi føler os trygge, godt tilpas og elskede. 

Konsekvensen ved at vælge relationer og parforhold fra, er at vi bliver dårligere til at være sociale, hjælpsomme og medmenneskelige. Vi får ikke trænet hverken empati, følelsesmæssig indlevelse, eller emotionel forståelse. Vores evne til at binde os på længere sigt og formere os, minimeres. Det betyder, at vi føder færre børn (hvilket der allerede er livlig debat om) og vi kommer til at opleve flere familier, der vælger COLA konceptet (COuples Living Apart), hvor man lever hver for sig -som familie, fordi det simpelthen er for besværligt at skulle gå på kompromis og indordne sig.  

Sociale medier erstatter følelsesmæssig stimulering

En anden årsag til, at flere og flere fravælger de menneskelige relationer, er at vi bliver stopfodret med følelsesmæssig stimuli via sociale medier. Det ene sekund ser vi en hundehvalp blive reddet fra et mudderskred og det næste sekund ser vi genforeningen imellem en far og en datter, der har været ufrivilligt afskåret fra hinanden i årevis. Tårene trænger sig på. Vi kan mærke kærligheden og vi scroller videre til næste følelsesmæssige stimulans. 

Igennem de sociale medier får vi konstant aktiveret følelser som: kærlighed, medfølelse og glæde -uden omkostninger. Det betyder, at vi kan opleve alt det positive, uden smerten og sorgen -som ofte har været tilstede i de pågældende menneskers liv, inden den 10 sekunders lange video blev skabt med den lykkelige slutning. At opleve og gennemleve følelser igennem sociale medier er 100% omkostningsfrit. Ingen forholder sig til, hvordan du har det. Ingen reagerer negativt eller undrende over, at du græder over den sidste reel du så eller du grinte over en kikset video. Alt er nemt, gratis og omkostningsfrit -Tror vi. Der er nemlig en downside ved at lulle sig ind i spejlneuronernes univers, hvor vi føler alt det vi ser og oplever foran os. Problemet er, at vi ikke får læringen. Vi får ikke erfaringen og vi opbygger ikke de menneskelige relationer, som kan bære os igennem livet. 

Der er nemlig en downside ved at lulle sig ind i spejlneuronernes univers, hvor vi føler alt det vi ser og oplever foran os. Problemet er, at vi ikke får læringen. Vi får ikke erfaringen og vi opbygger ikke de menneskelige relationer, som kan bære os igennem livet. 

Livet er blevet en swipe funktion

Livet er idag blevet til en stor swipes-funkiton, hvor vi ved den mindste modstand fristes til at flytte os fra smerten -hurtigst muligt. Vi overser bare det potentiale, der gemmer sig i netop sorg, smerte og alt det svære. Det er her vi vokser, det er her vi lærer at rumme mere og det er her vi opbygger stærke bånd til vores medmennesker. 

Så hop ud i relationen -også selvom den er besværlig, frustrerende og ofte aktiverer alle de traumer vi har gemt i bagagen. Selvom relationer kan “trigge os” og kaste lys på alt det, der gør ondt inde i os selv, så kan relationer også heale indre sår og gøre os opmærksomme på det faktum, at vi aldrig er alene, hvis vi åbner os op for andre mennesker. 

Skrevet af: Manou Messmann -Ekspert i Forbrugeradfærd, Branding & Fremtidscenarier

Kontakt: hello@manou.dk

Manglende ligestilling i soveværelset

I 2017 skrev psykologiprofessor Laurie Mintz bogen ”Becoming cliterate -Why orgasm equality matters and how to get it”. Her kortlægger Mintz årsagen til den manglende ligestilling i soveværelset og giver os samtidigt redskaberne til at komme orgasmekløften til livs. En af de vigtigste læringer, når det kommer til uligheden mellem mænd og kvinder under den seksuelle akt, hviler på uvidenhed omkring kvindens anatomi. Vi er blevet skolet med, at sex handler om penetrering. Du har først haft sex, når du, som mand, har haft din penis inde i en kvindes vagina og omvendt har kvinden først haft ”rigtig sex”, når hun har haft en mand oppe i sig. Sex handler altså først og fremmest om penetrering og hvad der så kommer udenom, det bliver oftest omtalt som forspil. 

“Becoming cliterate -Why Orgasm Equality Matters And How to Get It af: Laurie Minzt.

Klitoris er nøglen til orgasmer

Men hvis det står til Mintz, så skal vi til at italesætte sex på en måde, der inkluderer forspil og stimuli af kvindens klitoris. Sex skal være andet og meget mere end penetrering, da det kun er 4% af alle kvinder, der fysisk er i stand til at få en orgasme af udelukkende en penis. Klitoris er nøglen til kvindens orgasme og selve ordet ”klitoris” betyder belejligt nok ”nøgle” på græsk. Så hvis vi ikke allerede var klar over at stimuli af klitoris er vejen frem til kvindens orgasmer, så ved vi det nu. 

Porno viser en falsk virkelighed

Men hvorfor er orgasme-kløften overhovedet et problem? Det er den først og fremmest fordi kvinder har ret til lige så meget nydelse som mænd og dernæst fordi uligheden i soveværelset afspejler en generel ulighed i samfundet, når det kommer til forholdet mellem mænd og kvinder. Samfundet har lært os, at det handler om mandens udløsning -ikke kvindens. Lige fra den allerførste seksualundervisning i skolen bliver vi fortalt om mandens udløsning og hvilke konsekvenser den kan have. 

Kvindens orgasmer hører man enten meget lidt om eller slet intet om. Når vi bliver ældre og begynder at stifte bekendtskab med porno på nettet, så er det det samme mønster der gentager sig; mandens udløsning er det centrale omdrejningspunkt. Selve den seksuelle akt følger nærmest en klassisk drejebog, hvor manden skal blive tændt med et blowjob, derefter penetrerer han kvinden, for til sidst at stolt vise hans udløsning. Måske får (faker) kvinden en orgasme undervejs -selvfølgelig foranlediget af mandens penis og intet andet. Så enten falder samtlige kvindelige pornoskuespillere ind i gruppen af de 4%, der er i stand til at få en orgasme ved udelukkende penetrering eller også er det en falsk virkelighed vi bliver præsenteret for gennem pornofilmene (surprise).

Og ja, pornofilm er langt fra virkeligheden, men det betyder ikke, at vi som mennesker ikke spejler os i dem og forstår sex igennem dem. Når der laves undersøgelser af den seksuelle akt mellem mand og kvinde, så er det også den ovennævnte drejebog, som langt de fleste følger -desværre. 

Sex handler om mandens behov

Vi har altså fået skabt en diskurs, hvor den seksuelle akt handler om manden og hans behov. Han skal føle sig god i sengen og få kvinden til at få en orgasme udelukkende ved hjælp af sin penis. Mange kvinder vælger derfor at fake deres orgasmer, enten fordi de ikke vil såre manden og hans ego eller fordi kvinden ikke vil føle sig unormal. Det kalder på oplysning af hvordan kvindekroppen fungerer -både til mænd og kvinder; Mænd har brug for at vide, hvad der reelt skal til for at få kvinden til at få en orgasme og omvendt har kvinder behov for at vide, hvad der er sandt og falskt i forhold til kvindekroppens anatomi.  Kvinder der har sex med kvinder har, sjovt nok, ingen problemer med at få orgasmer, og kvinder der onanerer oplever heller ikke de store udfordringer med at nå klimaks. Det er derfor ikke kvindekroppen, der fejler noget. Det er kommunikationen mellem mand og kvinde, der er udfordringen. 

Kvindens anatomi -med fokus på klitoris (of course).

Fjern orgasme-kløften

Så hvor starter vi? Hvordan fjerner vi orgasmekløften, så begge køn oplever nydelse i samme omfang? Det gør vi ved at kommunikere åbent, ærligt og kærligt med hinanden. Vi skal være i stand til at italesætte, hvad der fungerer for os, måske endda vise det og hjælpe vores partner på vej. Vi skal forstå, at vi spiller på samme hold og at ens partners glæde og tilfredshed er lige så vigtig som ens egen. Sex kan være grænseoverskridende at tale om, da vi bevæger os ind på et meget intimt og sårbart minefelt fyldt med usikkerhed, skam og skyld, men hvis vi vil nå hen til øget nydelse, glæde og tilfredshed skal vi turde åbne op og vise hvem vi er og hvad der fungerer for os hver især. 

Ligestilling i soveværelset og på arbejdspladsen

Så hvordan overfører vi den viden til arbejdspladsen? Her kan vi jo ikke tale om fysik og anatomi… Og jo, det kan vi måske. For mænd og kvinder er bygget forskelligt og vores samfund behandler mænd og kvinder forskelligt. Et meget sigende eksempel er, hvordan kvinder er opdraget til at tænke på andres behov fremfor deres egne.  Det kommer til udtryk i soveværelset, hvor manden skal tilfredsstilles og det ses på arbejdspladsen, hvor kvinderne ofte holder øje med, hvorvidt alle omkring dem trives. Det resulterer i, at kvinder kan have svært ved at mærke deres egne behov. 

Hvis kvinder skal opleve ligestilling i soveværelset -og på arbejdspladsen, så kræver det, at kvinder er bevidste om deres værdi og samtidigt er opmærksomme på den usynlige struktur og fortælling de er en del af, når det kommer til ”drejebogen” i soveværelset og på arbejdspladsen. Der er mange ting vi betragter som naturlige, men som ikke nødvendigvis er ”naturlige”. Det er eksempelvis ikke naturligt (eller sandt) at kvinder ikke har lige så meget seksuel lyst som mænd, selvom det er den fortælling vi ofte støder på. Ligeledes er det heller ikke naturligt, at kvinder ikke ønsker mere indflydelse på arbejdspladsen, men det er den fortælling vi hører og derfor begynder vi også at tro på den. 

Ingen ønsker at fake en orgasme

Ligestillingen sker når vi forstår, at vi er lige meget værd. Det første skridt er at blive opmærksom på den ulighed der er i vores liv og i vores dagligdag. Dernæst skal vi italesætte uligheden og forstå at vi spiller på samme hold og vil hinanden det bedste. For der er i bund og grund ingen, der har lyst til at fake en orgasme og der er ingen der har lyst til at gøre sig selv mindre på arbejdspladsen. Så lad orgasmerne flyde frit og lad os få flere kvinder ind i rum og fællesskaber med indflydelse. 

Skrevet af Manou Messmann

Ekspert i branding, forbrugeradfærd og fremtidstrends

Kontakt: manou@manou.dk

Relationen til forbrugeren i 2024

Når hverdagen suser derud af, er det vanskeligt at se den udvikling vi befinder os i. Jeg har dog gjort et forsøg alligevel. Ved at tage et blik på 2023, kan vi lige så forsigtigt danne os et billede af hvordan 2024 kommer til at forme sig og ikke mindst, hvordan vores relation til forbrugeren udvikler sig.

Den feminine energi vinder frem

Der er 3 nedslagspunkter, der former det år vi har foran os. For det første kan vi se tendensen til et mere matriarkalsk samfund, der begynder at blomstre op -istedet for det patriarkalske samfund, som vi allerede kender til. I det matriarkalske samfund er det enten kvinderne, der bestemmer eller der er ligestilling imellem kønnene. I det seneste par år har vi set et øget fokus på ligestilling, ligeløn og begreber som “mental load” og “orgasm gap”. Derudover er der åbnet op for en mere feminin energi både privat og professionelt, hvor det nu er mere acceptabelt at vise sin sårbarhed overfor andre.

Der er mange samfund rundt omkring i verden, der har et matriarkalsk fundament imodsætning til vores patriarkalske opbygning i de vestlige samfund -og det kan vi sagtens lade os inspirere af.

Den spirituelle revolution er startet

I kølvandet af den feminine energi, der begynder at fylde mere og mere i samfundet, ser vi den spirituelle revolution. Efter flere årtier med fokus på ego, ydre succes, magt og økonomisk overlegenhed, bevæger vi os langsomt ind i en ny tid, hvor forbindelsen til “noget større” dominerer.

Denne bevægelse kommer på et perfekt tidspunkt i forhold til den universelle mentale mistrivsel, som vi oplever især blandt de yngre generationer. Her vil den spirituelle revolution kunne bidrage til en dybere indsigt hos mennesket, således at vi oplever helhed, fællesskab og kærlighed istedet for adskillelse, ensomhed og mistrivsel.

Den spirituelle revolution kan blive den mest dominerende tendens i 2024.

Fra oplevelseskommunikation til indlevelseskommunikation

Der er i den sammenhæng en tydelig overgang fra den traditionelle oplevelseskommunikation til det jeg har valgt at kalde “indlevelseskommunikation”. Det betyder helt lav praktisk, at vi går fra en ego-baseret form for kommunikation til en mere ligeværdig og fælles form for kommunikation. Istedet for at både brand og forbruger tænker “what´s in it for me”, skal vi til at tænke “hvordan skaber vi en relation sammen”? Vores evne til at sætte os i forbrugerens sted bliver mere afgørende end nogensinde før.

Relationer og fællesskab bliver omdrejningspunktet i 2024, når det kommer til kommunikation mellem dit brand og dine forbrugere.

Botox og fortrængte følelser

Og forbrugeren higer efter at blive set, hørt og forstået. I en tid, hvor antallet af botox behandlinger eksploderer og mængden af unge med mental mistrivsel stiger med rekordfart, er der en fællesnævner bag. Følelser bliver ikke følt, da sociale medier fejlagtigt har givet os en forståelse af, at vi skal have det godt -altid. Så hvad gør vi, når vi som mennesker oplever krig, politisk uro og finansiel ustabilitet? Hvordan navigerer vi i usikkerhed? Og hvordan holder vi os selv oppe? Mange finder løsningen i fortrængning og endeløs scrolling på sociale medier, hvilket desværre har den modsatte effekt af, hvad vi ønsker (ro og stabilt nervesystem) og andre forsøger at skabe det perfekte ydre, i en forhåbning om at det vil smitte af på det indre. Det er desværre ikke altid tilfældet. Rigtig nok, kan botox lamme både muskler og følelser (da vores følelser afhænger af vores evne til udtrykke vores mentale tilstand gennem ansigt og krop samt evnen til at kopiere andres mimik og følelsesmæssige tilstand), men botox skaber samtidigt dårlige betingelser, når det kommer til at kommunikere med andre og i særdeleshed at udtrykke følelser overfor vores børn (børn med forældre der anvender botox har gennem undersøgelser vist et lavere niveau af empati).

Botox lammer ikke kun dine muskler, men også din evne til at føle mentalt.

Mødet mellem brand og forbruger i 2024

Så vi står altså med et menneske og en forbruger, der kæmper med at håndtere følelser, er udfordret af at navigere i uvished og ustabilitet og samtidigt længes efter fællesskab og samhørighed. Så hvordan agerer vi i mødet med denne forbruger og hvilken form for kommunikation skal vi anvende? Den tager vi i næste omgang

Kh. Manou Messmann

Lige nu er tech-firmaer i fuld gang med at skabe en digital parallel verden kaldet Metaverse, men er det overhovedet en god ide i en verden, hvor flere og flere oplever mental mistrivsel? Det har jeg talt med Imran om -og i min optik er dette det vigtigste interview du vil læse i år!

Den digitale verden fjerner din modstandskraft

MM: Hvad er det reelle problem ved et koncept som Metaverse?

IR: Problemet er, at hvis man fjerner friktion fra menneskers liv, så man ikke skal forholde sig til noget andet end en selv, så får man en massiv udfordring i forhold til diversitet -også i forhold til det enkeltes menneskes liv; hvordan bliver dit verdensbillede hvis du selv vælger, hvordan din verden skal være? Så kommer du aldrig nogensinde til at udvikle nogen som helst form for modstandskraft, eller forståelse eller anerkendelse af forskellighed. Det er en af de helt store udfordringer vi står overfor. 

Du kan ikke vande planter med billeder af vand

MM: Bliver Metaverse lige så banebrydende, som hypen lægger op til?

IR: Hypen omkring Metaverse driver en forbrugeradfærd, der ikke altid kan retfærdiggøres fordi det går så stærkt, at vi ikke når at stoppe op og spørge os selv om vi egentlig har brug for det. Vi skal dybest set spørge os selv, om Metaverse gør verden til et bedre eller dårligere sted. Der er mange der tænker, at det er fedt bare fordi det er tech og det får mine alarmklokker til at ringe!

Det lyder fedt, at vi kan komme til at hænge ud med vores venner, men det er kun en ide. Du kan heller ikke tage planter og begynde at vande dem med billeder af vand. Det er surrogat løsninger. Vi tænker verden, men glemmer at leve i den. 

Man kan sige, at udfordringen ved at give mennesker en individualiseret og personaliseret virtuel oplevelse er, at den afskærer dem fra alt andet. Hvis du altid kan vælge at befinde dig på en solskinsdag, jamen hvem pokker har så lyst til at gå ud i gråvejr?”

Derudover vil verdensbilledet og verdenssynet blive påvirket og der vil komme kommercielle interesser ind i hovedet på dig, som du ikke selv er bevidst om -og det er forbrugeradfærd, der bliver formet på et niveau, som man ikke nødvendigvis er klar over. 

Teknologi er aldrig neutral

MM: Hvordan vil du beskrive Metaverse?

IR: Man kan sige, at Facebooks største konkurrent lige nu er vores børn, vores ægtefælle, vores interesser og at man har lyst til at lave noget andet end at være på Facebook. Hvert eneste minut du bruger væk fra Facebook, er et tab for Facebook, så det er jo lidt det man skal smide ind i ligningen: At det er en ekstremt kommercialiseret virksomhed. Facebook ved hvem vi er og hvordan vi tænker. Mange vil sige, at Metaverse er et værktøj, der kan bruges til den gode tjeneste og den dårlige tjeneste -at det er neutralt, men det mener jeg ikke. Jeg mener ikke, at teknologi er neutralt. Der er altid en årsag til, at det bliver fremelsket. Der er nogle følgevirkninger og det vil der altid være. Og i den verden vi lever i i dag, der er penge den stor drivkraft.

Størstedelen af det, der påvirker vores adfærd og oplevelser af verden, er vores følelser, og der tror jeg på, at hvis vi giver mennesker adgang til vores følelser og samtidigt putter dem ind i et Metaverse, så vil man kunne skabe et enormt kommercialiseret kaninhul, hvor der er en fuldstændig klar algortimestyret påvirkning og hvor nogen har en interesse i, at du skal tænke, gøre eller føle noget helt bestemt, det synes jeg er nogen af de udfordringer vi står med. 

Og så kan man godt tale om, at det er demokratiseret og at enhver fattig bonde i Nigeria kan skabe sin egen digitale kunst, men det kommer ikke til at ske. Det er et promised land. 

Mennesket er ikke fornuftige. Vi er impulsstyrede

MM: Kan mennesket navigere bevidst i Metaverse?

IR: Det kan godt være at Metaverse er tænkt rigtigt eller tænkt fornuftigt, men mennesket er bare ikke fornuftig eller tænksomme. Vi er følelsesstyrede, vanestyrede og impulsstyrede og engang imellem er vi istand til at tænke os om. Langt hen ad vejen bliver vi styret af forudsigelige adfærdsmønstre. Fortæl mig din søgehistorik, og jeg kan fortælle dig hvem du er med 98% sikkerhed. 

Vores følelser bliver styret udefra

MM: Hvad er konsekvensen hvis vi begynder at bruge endnu mere tid i et parallelt digitalt univers, såsom Metaverse?

IR: Jamen det så vi jo lidt under coronakrisen. Det var en forsmag. Vi havde jo meget mere skærmtid end vi havde bedt om og var samtidigt afskåret fra de sociale relationer, så der så vi den negative mærkbarhed. Det vil sige, at vores følelsesapparat bliver stimuleret forkert og det skabte kæmpe grobund for sociale mistrivsel. Vi trives jo ikke af sansefrie, teflonbeklædte kendte oplevelser. Vi er sansende væsener og hvis ikke vores sanser bliver stimulerede, så ender vi med at leve i nogle kendte universer, hvor vi bliver styret udefra -fordi det er nogen udefra, der skaber følelser i os. Hvis vi fjerner friktion i vores tilværelse skaber vi en usund tilværelse. Der vil være mennesker du luger ud og dermed fjerner du den dynamik, der skal være i verden. Hvis verden kun handler om dig selv, ender du med at fare vild i dit eget navlehul. 

Forsvinder det følende og sansende væsen?

MM: Hvordan vil en øget tilstedeværelse i Metaverse påvirke vores trivsel?

IR: Det kan jo ikke andet end at have en betydelig indvirkning på menneskers mentale trivsel, fordi en af de vigtigste forudsætninger for at vi trives, det er andre mennesker og vel og mærke relationen til andre mennesker, som vi kan mærke. Og der ved man fra forskning, at når vi, som mennesker har været i samme rum i bare fire minutter, så begynder vi at synkronisere. Vores kroppe synkroniserer: Vores pupilstørrelse bliver den samme, vores hjerterytme bliver den samme, vi matcher hinanden på et niveau, som vi slet ikke er klar over. Tankeprocesser og hjernebølger synkroniserer også, så der foregår et eller andet lige nu, som vi ikke er klar over. 

MM: Så vi er altså i gang med  at overføre data, som vi ikke italesætter?

IR: Ja, er du sindssyg! Lige nu er der blevet overført massive gigabyte data, som vi ikke er klar over, men det er fordi vi ikke bare er tænkende væsener, vi er også følende væsener, sansende væsener. Så alt hvad der er bliver formidlet her er langt større end os -det er et eller andet evolutionshalløj -og der kan man sige, at den del kommer til at forsvinde. 

Eksplosion af mental mistrivsel

MM: Så det helt konkrete problem med Metaverse er i din optik, at….?

IR: Problemet er, at det her er en oplevet tilstand og Metaverse er en teoretisk tilstand. Og forskellen er bare, at bruger man sine følelser, sanser og emotioner og er det en reaktiv oplevelse at være en del af verden, hvor du også bliver påvirket eller er det alene ”hvad får jeg ud af den her digitale oplevelse?”, som jeg kan i øvrigt kan klikke på et kryds for at fjerne.

MM: Hvad hvis teknologien kan skabe et virtuelt rum, der opleves ligeså ægte og virkeligt, som det vi befinder os i lige nu?

IR: Jamen så har vi i virkeligheden udliciteret fundamentet for menneskeligt samvær til kommercielle firmaer, der lever af at bekæmpe den fysiske verden -Fundamentet for liv! Du skal bare tilføje reagensglas til den ligning og så behøver du ikke andre mennesker. Så ændrer du fundamentet for socialitet.

MM: Står vi ved en skillevej lige nu, hvor vi skal vurdere hvilken vej vi skal i forhold til mere eller mindre teknologi?

IR: Ja, helt sikkert. Og jeg tror i virkeligheden, at hvis vi skruer langt frem i virkeligheden, så er der nogle konstanter i det her. Vi ved, at den vigtigste forudsætning for at mennesket trives er nære og dybe relationer til andre mennesker og det er der, at jeg tror vi kommer til at se en eksplosion i mistrivsel. Mental mistrivsel, depression, angst og stress. Du kan have hele verden i din lomme og alligevel føle dig ensom.  Det bliver ikke bedre med Metaverse. For hvis batteriet dør i dit device, jamen hva´så? 

Digitale koncerter, NFTér og tech-skapisme

MM: Hvad med de positive aspekter ved Metaverse? Findes de?

IR: Der hvor jeg håber og tror, at vi vil kunne få nogle ting, der kan flytte det her, det er jo når humanitet og de humanistiske discipliner begynder at blomstre op og begynder at tage ejerskab. 

Det er også derfor at jeg er glad for alle de kunstneriske aspekter, som koncerter og NFTér. Man kan lave mange ting, der samler mennesker, men det er også supervigtigt, at man så slipper folk fri igen. At man har hele rejsen fra, at man bliver lukket ind i Metaverse til at man også kan lukkes ud igen og, at det ikke bliver eskapisme eller tech-skapisme sat på formel. 

Fodrer du dit barn med algoritmer eller fysisk social interaktion?

MM: Hvordan ser fremtiden så ud?

IR: Der tror jeg, at vi i fremtiden kommer til at få et a -og et b hold. De sociale og dem som er digitale. Det bliver meget klart opdelt om du har haft en opvækst, hvor du har fået mentale økologiske råvarer eller om du er vokset op i fast-food-tracket, hvor du er blevet kørt igennem algoritmen. Er du blevet fodret med algoritmer eller er du blevet fodret med mennesker?

Afhængig af, om du har lært at tænke selv, eller om du har lært at blive dresseret adfærdsmæssigt -der kommer det til at være vidt forskelligt i forhold til, hvem der kan koncentrere sig, i forhold til hvem der kan etablere relationer, være empatisk, have selvtillid og selvværd . 

Vi kommer til at få en gigantisk skillelinje mellem hvem, der har noget at byde på og som vil være noget for andre og dem der ikke er blevet klædt godt nok på til at følge med. Det vil sige, at der kommer dem, der har noget at byde på og dem der har brug for det. 

Derudover vil algoritmer og robotter gøre sit indtog og hvad skal vi så bruge vores tid på? Der skal vi måske bruge tid på, det der vil opstå inden længe, nemlig ”The Sense Economy”. Altså oplevelser, som folk kan mærke og som ikke er kunstige. Der skal være følelsesmæssig friktion. Noget hvor det er nuet du oplever det i og hvor det ikke bare kan streames on demand. Overraskelserne, stærke fællesskaber, emotionelle triggere -hvor du kan skabe følelsen af at være i live. 

Max 3 timers skærm for børn i Kina

MM: Kan vi kæmpe imod den digitale udvikling eller er løbet kørt?

IR: Der er allerede en modbevægelse i gang! Kina har eksempelvis slået hårdt ned på hvor meget tid skolebørnene må bruge på computerspil. Der er kommet statslige retningslinjer på 3 timer om dagen og ingen computerspil mellem kl. 8 og 10 om morgenen. 

Der er også kommet en kæmpe modbølge mod sociale influencers i Kina, hvor nogle af de største stjerners profiler er blevet lukket ned, fordi man ikke vil fremme den vestligt inspirerede livsstil. 

Den opponerer mod fællesskabet, da den fremmer en ekstremt individualiseret form for kapitalisme. Så der er nogle strømninger i gang, og hele det her tech-lasch i USA er også et udtryk for, at man efterhånden har fået dårlig smag i munden.

Fællesskaber er healende!

MM: Er fællesskabet vejen frem?

IR:  Fællesskaberne er healende både biologisk, psykologisk og socialt. Følelsen af at du er en del af et fællesskab er jo det, der skaber trivsel på arbejdspladserne. At du er noget for nogen.

MM: Skal vi til at dyrke sanseligheden noget mere?

IR: Vi skal til at legitimere den primitive del af os, som vi bruger det meste af vores liv på at undertrykke. Vi er primitive væsener, der har glemt at vi er dyr -fordi vi kan tænke!

Vi er i gang med at skabe en verden til en forkert prototype

MM: Og det er måske ret essentielt at have in mente med den verden vi er ved at skabe lige nu?

IR: Ja, for vi skaber en verden til en forkert prototype! Vi skaber en verden til mennesker, der ikke findes. Det er det Metaverse kommer til at handle om. Det er en verden skabt til forbrugere. 

Mennesket har ikke tilpasset sig den digitale verden

MM: Har vi som mennesker tilpasset os den digitale verden indenfor de seneste årtier?

IR: Nej, det har vi ikke. Det er her vi ser stress. Hvis vi ser på Moores Law og sammenligner den med menneskets evne til at kapere informationer, så er der fandme lang vej. Der er en skævvridning, hvor man forsøger at ændre kurs for vores mentale og kognitive kapacitet og det er ikke noget vi gør fordi vi vil, men fordi vi gerne vil tjene penge, og så går vi ned med stress. 

MM: Hvad gør du selv for at navigere i den digitale verden?

IR: Jeg har lavet nogle principper jeg lever efter. Det jeg bruger min tid på skal være vigtigere end mig selv og så skal det være sammen med nogle mennesker, som jeg kan lære noget af og så skal jeg udvikle mig af det. Jeg nudger for eksempel mig selv til en øget bevidsthed med små remindere.

Vi kører for stærkt uden at kende konsekvenserne!

MM: Hvad tror du der er sket hvis vi mødes igen om 10 år?

IR: Vi kan starte med at skrue tiden 10 år tilbage. Det var jo en helt anden verden. Verden udvikler sig, men mennesket er stadig det samme. Det er de samme behov. Følelsesapparatet er jo det samme. Du kan godt ændre forudsætningerne, men planterne og mennesket er det samme. Vi har rødder. Vi skal stadig vandes. Følelsesapparatet er jo det der gør, at vi har et liv der er værd at leve. Det er ikke vores tanker. Det er ingen der ved deres dødsleje fortryder, at de ikke fik arbejdet mere.

Man kan sige, at det grundlæggende problemet med Metaverse er, at vi kører for stærkt uden at vide hvad de psykologiske og sociologiske konsekvenser bliver på langt sigt. 

Skrevet af: Manou Messmann.

Forbrugeren vil have mere end et produkt

Som de fleste nok har indset, har Covid-19 slået benene væk under langt de fleste virksomheder. Hvis ikke bundlinjen, så mentalt. Covid-19 har ændret vores mind-set, værdier, forbrug og måden vi arbejder på, men nok om det. Nu er det tid til at se på, hvordan vi kan tiltrække forbrugerne -når alt er vendt upside-down. Det er ikke længere nok at sælge et produkt eller en service, som man altid har gjort. Der skal mere til, især når forbrugeren er tilbageholdende og mere bevidst om både adfærd, livsformål og forbrug!

Oplevelseskulturen har brandingværdi

So what to do? Vi har længe kendt til oplevelsesøkonomien; at vi er trætte af at købe produkter, men langt hellere vil købe oplevelser, som rejser, restaurantbesøg og museumsture. De fleste af os er også bekendt med oplevelsesbaseret retail, men ikke desto mindre har vi næsten ingen butikker, klinikker, eller centre, der specialiserer sig i oplevelsesaspektet. Det er selvfølgelig en skam. Først og fremmest fordi vi, som forbrugere, stadig er drevet af oplevelser, men derudover fordi oplevelser har en enorm værdi i et brandingmæssigt perspektiv.

Forrige år viste en undersøgelse os, at 40% af alle millenials køber ferie udfra hvor “insta-worthy” destinationen er -og det gør sig stadig gældende. Vi bliver mere og mere visuelt fokuserede -og det behov skal vi, som brand, imødekomme.

Barry´s holder festen du vil med til

For at det hele ikke skal blive for abstrakt, hiver jeg to konkrete cases på banen. Nemlig træningscenteret Barry´s og frisørsalonen Mads Stig Studio. Barry´s konceptet er ikke helt ukendt. Virksomheden er placeret 39 steder rundt omkring i verden -og har nu fundet vej til DK. Årsagen til, at jeg vælger at fremhæve Barry´s er på grund af deres evne til at skabe et fællesskab og tiltrække kunder.

Sex, sved og synder

Barry´s er karakteriseret ved deres røde lys, som de også selv omtaler som “The red light district”. Allerede der bliver tonen lagt og vi ved, at det her træningscenter er knap så kedeligt som det i den lokale hal i Herning. Tankerne ledes hen på noget seksuelt, noget svedigt og måske endda noget syndigt -og det elsker vores primale-underbevidste-jeg!

Tankerne ledes hen på noget seksuelt, noget svedigt og måske endda noget syndigt -og det elsker vores primale-underbevidste-jeg!

Hacker menneskets instinktive kodning

Derudover topper Barry´s deres røde træningsrum med det de selv omtaler som “the beat drop”, hvilket kan give enhver musiknørd øjeblikkelig gåsehud. Hvis musikken formår at holde energien oppe, kan den ifølge Barry´s få dig til at løfte tungere og sprinte hurtigere. Barry´s forstår og anerkender den kraft, der ligger i musikken og understreger vigtigheden af det optimale valg af musik. I det hele taget forsøger Barry´s -med fuldt overlæg- at skabe “a party ready atmosphere”, som de fleste nok hungrer desperat efter i disse non-party tider -suk! Og for at vi ikke skal glemme den unikke stemning og oplevelse hos Barry´s -kan man selvfølgelig erhverve sig den ægte LED -Barry pære, så du kan hive stemningen med hjem, hvorend du nu vælger at placere den….

Hvad er fidusen så? Fidusen er, at Barry´s på smukkeste vis formår at samle en stor gruppe mennesker i et fællesskab ved at spille på basal menneskelig kodning. Vi er som mennesker programmeret til at indgå i fællesskaber. Uden dem føler vi os simpelthen ensomme og fortabte.

Meet me in the red room….

Barry´s er analytisk set opbygget som en religion, med både ritualer, settings og ikoner, der indkoder Barry´s i forbrugerens hjerne. Mekanismerne er etableret og så skal der ellers bare leges med konceptet, hvilket Barry klarer ret godt med slogans som “meet me in the red room“!

Bliv klippet i en kunstinstallation

En anden case, der har fået min opmærksomhed her under de anti-sociale tider, er frisørsalonen Mads Stig.

Vildt, vovet og lige det forbrugerne vil have

Salonen er skabt af Mads Stig og Emil Nissen i samarbejde med kunstnerne Santoma og Raquel Quevedo, der har fået fuld kreativ frihed til at skabe en mildest talt anderledes salon. Resultatet er vildt, vovet og lige præcis det der lokker den nysgerrige forbruger.

Bliv en del af den kreative-klasse

Udover at være 100% insta-worthy, så giver salonen også kunden et touch af kreativ-klasse, hvilket altid giver points. At få klippet sit hår handler nu om mere og andet end bare hår. Det handler om at være en del af et fællesskab, der forstår og værdsætter kunst og det æstetiske udtryk. Når vi får mere og mere travlt i hverdagen, giver det mening at slå to fluer med et smæk. Man bliver simpelthen visuelt næret samtidigt med at man får sat tjek-tegn ved sin klipning.

Fang forbrugerens interesse inden det er for sent

Så når vi alle har lagt Covid-19 på hylden og kan se fremad (igen), så er det måske på tide, at vi også tænker udad, opad og indad?…. For er der noget denne krise har vist os, så er det, at vi længes efter meget mere end bare fremdrift. Vi længes efter mening, samvær og oplevelser! Koster det tid, penge og energi at indtænke oplevelser i sit brand? Ja, det gør det absolut, men det koster endnu mere at se ens virksomhed lukke og slukke, fordi man ikke formåede at fange forbrugerens interesse imens tiden var til det.

Stille messe -seje brands!

Inden jeg lukker op for godteposen af refleksioner (og anvendelige tips -selvfølgelig), vil jeg gerne starte med at vise min respekt og beundring for alle der står bag -og deltager i modeugen. Det var fantastisk opløftende at se så mange brands, der insisterer på at vise hvem de er og hvad kan -uanset hvor mange, der har mulighed for at komme forbi -grundet Covid19. Messerne var barberet ned til et minimum på grund af strikse restriktioner, der skulle overholdes -men det er der forståelse for! I har gjort det godt -allesammen!

Kunsten at skille sig ud

And now to the fun part! Som ovennævnt stod det meget klart, at brands hurtigt minder om hinanden, når “tøjet tages af”. Forstået på den måde, at den branding, der opbygger et brand -pludselig ikke længere kan støtte op om brandets visuelle identitet, og hvad har man så tilbage? Trends, der minder mere og mere om hinanden.

For 10 år siden handlede modeugen om at vise det næste nye. Og det var nok. Nu skal der mere til og det er ikke så lidt. Udover den visuelle branding, skal du som brand også brilliere på andre niveauer. Der er mange hensyn, der skal tages og vi skal helt grundlæggende tænke længere (tidsmæssigt) og mere globalt. Vi skal idag tænke udover vores egen levetid, og det gjorde vi (desværre) ikke for bare 10 år siden.

Forbrugerens værdier er ændret

Heldigvis er der kommet andre boller på suppen og vi befinder os nu i det den spirituelle verden kalder “The time of awakening”. For hvert årti stiger den kollektive bevidsthed, og det er indenfor de sidste 5-10 år kommet til udtryk gennem bevægelser som #metoo, #blacklivesmatter og #pride for blot at nævne nogle få. Når den kollektive bevidsthed stiger, betyder det helt lavpraktisk, at forbrugeren pludselig er lydhør overfor foregangsmænd/kvinder, som Greta Thunberg. Når vi så oveni hatten ramler ind i Covid19, så speedes processen op og vi står nu tilbage med en forbruger der er langt mere bevidst end for blot få kollektioner tilbage. Der er nu øget fokus på bæredygtighed, men også fokus på de ændrede værdier.

Hvor mange niveauer performer dit brand på?

Som brands skal du altså ikke kun levere produkter, der vækker købetrangen, du skal også tænke i et bæredygtigt perspektiv og sørge for, at dit brand har værdi på flere niveauer. Det betyder, at tøjet skal kunne yde på et æstetisk-, psykologisk- (hvilken symbolik tilbyder tøjet) og fysisk plan (er kvaliteten god?). Det bæredygtige aspekt er et helt kapitel for sig, da der efterhånden ligger så mange niveauer i betegnelsen bæredygtig, at du også skal tænke i genanvendelse, udlån og nye metoder til at nedbryde tekstiler.

Sådan håndterer du den nye forbruger

Så hvordan griber vi den “nye og mere oplyste forbruger” an som brand? Det gør vi ved at forstå, hvad de eftersøger og det er:

1. Værdier og visioner.
2. Fællesskaber
3. Aktivisme
4. Køb mindre -køb bedre

Hvis vi starter med “værdier og visioner”, så handler det om, at det ikke længere er nok for forbrugeren at x-brand har en fed bluse på udsalg. Der skal mere til. Brandet skal vise hvilke værdier og visioner, der ligger bag -så det giver en højere mening for den enkelte forbruger at købe produktet. Når vi ikke længere anvender religion i vores hverdag, er brands blevet det moderne menneskes religion. Det er dem vi tyer til, når vi ønsker retning og mening i livet, uanset hvor sindssygt det end måtte lyde.

Dernæst efterlyser forbrugeren “fællesskaber”. Vi har fundet ud af, hvor stærke vi rent faktisk er når vi står sammen, hvilket kan ses i de utallige bevægelser, der er opstået indenfor de seneste år. Og så er det et medfødt instinkt, at vi søger grupper vi kan være en del af, da det gør os mindre sårbare. Derudover stoler vi mere på dem vi er i gruppe med og dem som ligner os selv. Hvis vi er i Paris stoler vi mere på en dansker, når vi vil have anbefalinger til gode restauranter, end vi stoler på en indbygger -hvilket dybest set er helt grotesk, men vi har en forventning om, at danskeren nok minder mere om os selv end en franskmand og derfor må have de samme præferencer.

Aktivisme er et tredje punkt, der begynder at fylde mere og mere hos forbrugeren. Det kan lyde lidt brutalt og voldsomt at tale om aktivisme i en modekontekst, men det er afgørende idag, at vi er og gør mere end “spil for galleriet”. Vi skal gøre en forskel og ikke bare tale om det. -Hvis vi vælger at tale om det, uden at rette virksomheden ind derefter, ja så ender vi i greenwashing -og det ønsker ingen af os.

Det sidste punkt forbrugerne er blevet mere opmærksomme på er “køb mindre/køb bedre”, hvilket er knap så sjovt for brands, der lever af at skyde 3 T-shirts afsted til prisen af 1 T-shirt. Men ikke desto mindre er det den retning udviklingen går og det betyder, at alle brands bliver nødt til at forholde sig til de nye realiteter.

Skab en stærk connection til forbrugeren

Det tager tid at navigere efter ændrede forhold i samfundet. Jo hurtigere I fornemmer hvilke ændringer, der er i spil hos jeres forbrugere, des hurtigere kan I ændre kurs og sikre jer at bibeholde en stærk connection til jeres kunder. Det vigtigste er, at I er lydhør overfor jeres forbruger, de ændrede værdier og formår at skabe en strategi og et samspil mellem jer som brand -og den verden vi lever i.

Vi er midt i et værdiskift i modebranchen

Idag så publikum med, da Mark Kenly Domino Tan fremviste sin nye kollektion under modeugen. Istedet for udelukkende at anvende “traditionelle modeller” (modeller der arbejder fuldtid og som er trænet til at stå foran et kamera og gå på en catwalk) valgte Mark Kenly Domino Tan at supplere op med “helt almindelige mennesker”. Kvinder som galleri-ejer Maria Forlev, Direktør for Designer´s Nest Ane Lynge-Jorlén og make-up artist Trine Skjøth. Men hvorfor er det ikke længere tilstrækkeligt at anvende normale modeller? Det er det ikke på grund af det værdiskift vi befinder os i lige nu. Det har længe været under opsejling, men med #metoo, #blacklivesmatter og #Covid19 oveni hatten, så bliver der rykket ved de store dagsordener og ikke mindst den måde vi betragter os selv, hinanden og samfundet på -herunder modebranchen.

Designers Remix med kvinder de beundrer på catwalken

Da Designers Remix sidste sæson skulle fremvise deres nye kollektion blev det -på samme måde som MKDT- med almindelige mennesker på catwalken. Dog ikke hvem som helst, som Fru. Hansen og Dorthe fra tanken, men istedet stærke kvinder, som brandet beundrer. På catwalken kunne vi se kvinder som Medina, Gun-britt, Andrea Elisabeth Rudolf, Sara Omar, Cecilie Ingdal og mange flere. Publikum var begejstrede for at se stærke, passionerede kvinder på catwalken -det perfekte match til en tid med boss bitches (mon ikke Tessa snart kommer ind i varmen i modebranchen også)?

Mode som politisk foregangsmand/kvinde

Når brands som Mark Kenly Domino Tan og Designers Remix vælger at anvende almindelige mennesker og kvinder de beundrer, så betyder det, at de ønsker noget mere og noget andet end det, der hidtil er set på catwalken. Og det stemmer perfekt overens med den overordnede rummelighed, der er ved at indtage modebranchen. Først så vi kønsstereotyper blive udfordret, så kom de ændrede kropsidealer og derefter en mere nuanceret repræsentation af race og farve. Catwalken blev et fantastisk mix af køn, størrelser og farver -og valget af “almindelige mennesker” på catwalken kommer i en smuk forlængelse heraf. Moden bliver i dette henseende en politisk foregangsmand/kvinde. Alle ser op til moden, og når moden viser os rummelighed på catwalken, så smitter det af på vores opfattelse af os selv og andre.

Grænsen mellem publikum, brand og modeller nedbrydes

Men hvad er det “de almindelige mennesker” kan bidrage med? De kan tilføre ærlighed, autencitet og ikke mindst øget identifikation. Når vi nemmere kan identificere os med dem vi ser foran os, så kan vi hurtigere tage tøjet til os og komme tættere på brandet. De hidtil skarpt opridsede grænser mellem publikum, brand og catwalk modeller bliver langsomt nedbrudt. Brandet hives en anelse ned på jorden, hvilket tidligere kunne virke skræmmende (man skal jo helst illustrere de uopnåelige drømme, som modebrand), men idag er det de nære og ægte drømme, der trækker. Forbrugerens mind-set har ændret sig -og det betyder at modebrands bliver nødt til at følge med -også hvis deres egen status får et ryk ned på bekostning heraf (set med de gamle briller på). For idag er tiden en anden end for blot 5 år siden. En ny verden er ved at åbne sig op -bogstaveligt talt. Og det vidner shows som Mark Kenly Domino Tan og Designers Remix os om.

Vi har brug for mennesker vi kan spejle os i og netop derfor hitter influencers og influencermarketing, som den gør. Vi bliver talt til i øjenhøjde og vi kan sætte os i deres sted. Den tendens har nu fundet vej til catwalken og det bliver uden tvivl spændende at se, hvad næste skridt bliver.

Ralph Lauren foretrak “almindelige mennesker” som modeller

Selvom anvendelsen af “almindelige mennesker” på catwalken fremstår, som en ny opfindelse, så stiftede vi allerede bekendtskab med tendensen tilbage i 80érne, hvor Ralph Lauren castede venner og familie til hans ikoniske kampagner. For Ralph Lauren handlede tøj (og salget heraf) nemlig om mere og andet end smukke modeller. Det handlede om karakter, historiefortælling, mystik, kant og udstråling. Og det formåede Ralph Laurens kampagner i den grad at illustrere. Alle ønskede materialiseringen af den amerikanske drøm -og brandet er den dag i dag stadig en succes!

Slips, stiletter og symbolik

Forleden stødte jeg (endnu engang) på debatten omkring kvinder og høje hæle. Essensen var -groft opridset: Hvorfor går kvinder i høje hæle, når det er fysisk ubehageligt? Hvem er det kvinder klæder sig på for? -Og hvis det er for mændenes skyld, så er det da virkelig outdated! Men hva´så med mænd og deres anvendelse af slipset (som Line Baum Danielsen mindede os allesammen om)? Her er der også tale om en beklædningsgenstand, der hverken er behagelig eller har en tydelig praktisk funktion. Så hvorfor anvender mænd slipset? Slipset blev oprindelig anvendt, som en del af krigsuniformer og er senere hen blevet et symbol på mandlig seksualitet, traditioner, magt og penge. Og før slipset kom på banen, havde konger og royale mænd altid en form for tørklæde i halsen. Det betyder altså, at slipset drejer sig om meget mere og meget andet end funktion. Det drejer sig om symbolik og de følelser og associationer det vækker i folk.

Slipset kan mere end at slå knude om sig selv.

Slipset kan mere end at slå knude om sig selv

Slipset kan fortælle historier og helt specifikt kan det fortælle historier om magt, drive, beslutsomhed og ikke mindst kontrol. Mon ikke de fleste af os kan komme i tanke om en film eller to, hvor mænd har bundet kvinder med deres slips?….

Påklædning som parringsdans

Lad os engang for alle slå fast, at vores beklædning er langt mere end de fysiske lag vi tager på. Det vi tager på handler om viden, magt, seksualitet, drømme og begær (for blot at nævne et par tematikker). Vores påklædning er én lang parringsdans, selvom de færreste vil vedkende sig det faktum.

Og for at gnide ekstra salt i såret, så er livet én lang parringsdans. Både seksuelt, social og hierarkisk. Men hvorfor skal alting altid handle om sex? Og hvorfor er det nødvendigt at vise sin seksualitet gennem sin påklædning? Det er det fordi det er vores natur. Vi er programmeret til at tiltrække andre individers opmærksomhed. Prøv at se på bierne og blomsterne. Hvorfor er blomsterne så smukke og farverige? Det er ikke for at glæde blomsterhandleren. Det er for at tiltrække sig biernes opmærksomhed, så forplantningen kan finde sted. Sex er det, der driver verden og får moder naturs hjul til at dreje rundt -uanset om vi vil det eller ej. Blomstens farver og former er naturens slips og høje hæle.

Blomstens farver og former er naturens slips og høje hæle

Helt unødvendige -for det naive øje, men absolut nødvendig for den, der kan se ind i naturens cyklus og komplekse mekanismer.

Er vi mere dyr end menneske?

Men hvorfor bliver vi så provokerede, når vi bliver mindet om menneskets natur, drifter og seksualitet? Og hvorfor tager vi afstand fra den natur vi er skabt af? Det gør vi fordi vi ikke vil opfattes, som de dyr vi dybest set er. Det er simpelthen for primitivt, at kalde sig selv for dyr, selvom den dyriske side er langt mere styrende for vores adfærd end vi tror (spørg enhver adfærdsekspert) og også langt mere kompleks end vi tror(videnskaben er på nuværende tidspunkt ikke istand til at indfange, analysere og forstå hele vores “natur”).

Den rationelt tænkende robot

Stopper debatten om vores påklædning nogensinde? Det tror jeg ikke, men den vil uden tvivl blive mere nuanceret og interessant i det øjeblik vi forstår, at mennesket ikke er en rationelt tænkende robot. Vi er skabt af natur og vi er natur, og en del af denne natur handler om forplantning, og forplantning handler om tiltrækning -som ofte sker gennem de visuelle billeder vi ser foran os.

Naturens løftede pegefingre

Det vi kan lære af naturen er, at den ikke praktiserer “løftede pegefingre”. I naturen kan du lege frit og udtrykke dig fuldstændigt som du lyster. Så næste gang vi skal tale om hvorvidt kvinder burde have høje hæle på eller ej, skal vi måske have en snak om, hvorvidt blomster må være farverige eller ej. For det er dybest set det samme!