Derfor er den nøgne krop et statussymbol!

Written by

Nøgenhed er hårdt arbejde

At være nøgen i dag er altså langtfra så ukompliceret, som man umiddelbart kunne tro. Det at være nøgen handler ikke længere om at smide kludene og hoppe i den svenske skovsø. At være nøgen i dag er en næsten umulig opgave, når vi ser på samfundets krav. Plastik-industrien blomstrer som aldrig før. Unge piger får lavet bryster inden de er færdigudviklede og får udglattet rynker inden de kan ses. Men hvad er årsagen til, at vi ikke længere tager et hovedspring med spredte ben (en misset brazilian??) og årsagen til at du skal huske at få halvfed i svømmeren? Det vil jeg se lidt nærmere på i dagens blogpost.

 

Du er aldrig nøgen, selvom du er nøgen!

De fleste af os forbinder det at være nøgen med 70érne, hippie-vibes og uvasket hår. Men nøgenhed anno 2016 er alt andet end en afslappet ”let go”-mentalitet. Nøgenhed i dag handler om status og magt! En kombination af høje krav omkring “det perfekte udseende”, samt den sjat penge, der skal lægges for at leve op til kravene, medfører at nøgenhed har fået ny betydning og ny funktion.

Nøgenhed handler idag mere om status, og mindre om autencitet, ærlighed og den reelle “blottelse”. Den nøgne krop er aldrig helt nøgen, hvilket vil sige, at selvom vi smider klunset, så vidner den nøgne krop i høj grad om hvem vi er. Er vi veltrænede? Lader vi måtten gro? Har vi piercinger mærkelige steder? Har vi afslørende tatoveringer? Den blottede krop vil altid fortælle os en historie, uanset hvor “nøgne” vi tror vi er, hvis det giver mening….

 

Er du præsentabel nok til omklædningsrummet?

I en verden, hvor porno er tilgængeligt 24/7 og hvor der vises klip fra Paradise hotel med tætomslyngne nøgne kroppe i den mørke pool, ja der skulle man tro, at vi efterhånden har et rimelig afslappet forhold til det at være nøgen. Faktum er det stik modsatte. Vi er mere blufærdige end nogensinde før. Når jeg taler med min datter på otte, fortæller hun om, hvordan flere af pigerne i klassen ikke vil i bad efter gymnastiktimen.

Mine mandlige venner fortæller ligeledes om, hvordan unge mænd tager bad i klædt badeshorts, før de skal ind i svømmehallen. En af mine venner havde sågar en oplevelse med unge mænd, der sørgede for at få ”halvfed på” inden de skulle i bad, så de fremstod mere veludrustede! Jeg vil derfor tillade mig at konkludere to ting udfra ovennævnte oplevelser: 1. Vi er blevet ekstremt blufærdige, og 2: Hvis vi blotter os, skal vi fremstå perfekte!

Skærmbillede 2016-05-19 kl. 12.30.22
Har du udstyret i orden til omklædningsrummet?

 

 

Den her udrustning duer altså slet ikke, hvis du skal i et offentligt omklædningsrum idag! -Desværre!
….for den her udrustning duer jo slet slet ikke til det offentlige rum (åbenbart)!

 

Er Kardashian roden til alt ondt?

Kim Kardashian har på nuværende tidspunkt 68,8 millioner følgere på sin Instagram profil (say what!!)! Det vil sige, at en stor del af jorden befolkning følger en kvinde, der…..hhmmm, ja, hvad er det egentlig hun kan/gør/har gjort?… HUN SER PISSEGODT UD! And thats it folks! But guess what, vi elsker det. Vi nyder at se på skønhed, også selvom den er stærkt bearbejdet, retouceret og ommøbleret. Mennesket får næring gennem æstetiske oplevelser, og Kim lader til at være en stærk en af slagsen. Hun viser hele verden, hvordna du opnår det perfekte udseende gennem den rette contouring af ens ansigt, den bedste måde at snøre bryster ind på, uden at de popper ud og de mest ideelle outfits til at se nøgen ud, med tøj på. Selvom mange vil modsige mig dette, så er Kim noget af det tætteste man kommer på perfektion, hvis vi vel og mærke vælger at se bort fra ens individuelle smagspræferencer. Det er naturligvis ikke alle, der er til den mørke latina, men hvis vi ser på hendes evne til at vise mest mulig hud uden diverse skavanker, så klarer hun den ret godt. Rygtet siger sågar, at Kanye regelmæssig går hendes udseende igennem for lige at vurdere, om der skal laves nogle opgraderinger.

 

Skærmbillede 2016-05-19 kl. 12.31.38

Men hvis Kim sætter standarden for, hvordan vi skal se ud, så er der hårdt arbejde forude. Vi skal investere i grundpakken, der består af: brystforstørrelse, numseimplantat, diverse fedtsugninger, næseoperation, ansigtsløftning, extensions, negle, hudplejeprodukter, brazilian wax og regelmæssig pleje af tan. En udskrivning der nemt kommer op på et par hundrede tusind om året.

 

 

 

Nøgenhed er fremtidens status-symbol

Når det at være nøgen handler om at kunne vise en krop uden strækmærker, uden slappe bryster og uden topmave, ja så kræver det både tid, energi og penge at være nøgen. Nøgenhed bliver dermed en form for statussymbol, hvor kun de rigeste og mest velplejede er i stand til at blotte sig. Dem der enten er hjemmegående husmødre eller så succesfulde, at de kan bruge timer i fitnesscenteret med den personlige træner og have overskud (både tidsmæssigt og økonomisk) til at indtage den helt rette kost. Men sandheden er, at det er langt de færreste, der har adgang til den form for tid og penge, og vores samfund bliver dermed delt i to. Dem der har ”råd” til at være nøgne og dem der ikke har. Sat på spidsen! Min pointe er ikke, at du skal være millionær for at have den perfekte krop, men at det kræver en investering. Når du har styrke til at investere i din krop med tid og energi, så er det også noget der giver prestige. På den måde vil jeg argumentere for, at uanset hvordan vi vender og drejer den, så vil den nøgne krop (så længe idealet er vogue-retoucheret-perfektion) vidne om status, styrke og prestige.

 

Skærmbillede 2016-05-19 kl. 12.34.18

Skærmbillede 2016-05-19 kl. 12.34.08
Det kræver sin kvinde -og sin selvtillid- at hoppe i usynlige kjoler!!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den befriende modpol

Hva´så nu? Skal vi i stedet for en børneopsparing oprette en skønhedsopsparing til vores børn, så vi kan sikre dem succes i fremtiden. Nej! Til enhver pol, eksisterer der en modpol. Heldigvis! Tag et kig på Lena Dunhams serie ”Girls”, Meghan Trainers sang ”All about dat bass”, tweerking med dejligt store numser eller hele den pink-feminisme. Den uperfekte nøgenhed og kvindelig blomstrer også. Og måske er der endnu mere brug for den i dag end nogensinde før. Jo mere samfundet trækker os i en retning, des mere skal vi have nogle kræfter, der forsøger at trække det i den anden retning. Mennesket søger efter balance, så forhåbentligt finder vi alle det leje, der passer til os hver især, i forhold til den bearbejdede skønhed.

Skærmbillede 2016-05-19 kl. 12.35.50
Når andre er tilpasse i deres kroppe, så smitter det af på deres omgivelser. Jeg synes ihvertfald at Lena Dunham ser pænt dejlig ud!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis ikke din sommer så sådan her ud, så håber jeg at det bliver tilfældet til næste gang;-) Jeg nød ihvertfald min svømmetur kl.5 om morgenen i Esrum sø (dog iført pink paryk) 😉

Skærmbillede 2016-05-19 kl. 12.36.25

Ud i vandet med jer! Nøgne, spredte ben und alles! You can do it;-)