Du kan helt sikkert huske da Coca Cola lavede flasker med navn på. Måske købte du også en med dit eget navn på, for ligegyldigt hvor dumt det fremstod, så var det lidt fedt og lidt sjovt. Vi forbrugere eeeeelsker stort set alt, så længe der er vores navn på. Men hvad er årsagen?
Coca Cola er ikke de eneste der har benyttet sig af personalisering med navne. Også Nutella og Min bedste bog anvender tricket.
Personalisering som markedsføringsfidus
For det kan rent faktisk være lidt af et trick at anvende personlige navne i både markedsføring og på selve produktet. Vores hjerne er nemlig vild med det, og uden at vi reelt opdager det, bliver vi overbevist om, at det givne produkt er lige noget for os –selvom vi reelt set godt kan leve uden en cola eller nutella med vores navn på.
Du elsker dit navn
Du elsker nemlig dit navn. Bare lyden af det, får dig til at reagere både bevidst og ubevidst i langt større grad, end hvis det var naboens navn du hørte. Helt præcist, så lyder forklaringen nogenlunde sådan her:
“When people hear their own first name (vs. hearing other first names), there is a unique reaction in the brain….hearing your own name triggers greater brain activation, particularly in the middle frontal cortex (which is associated with social behavior), the middle and superior temporal cortex (which are associated with long-term memory and auditory processing, respectively), as well as the cuneus (which is associated with visual processing) (“The psychology of personalization: Why we crave customized experiences”)..
Se mig, hør mig, elsk mig
I en verden, hvor du både skal forholde dig til de mennesker du møder på gaden, men også de situationer, interaktioner og begivenheder, der foregår på nettet, ja så er der meget at rumme for det enkelte menneske. Lige så aktive vi er på de sociale medier, lige så fraværende er vi i vores liv. Mange mennesker mangler nærvær og tilstedeværelse i dag og en følelse af at betyde noget. Alt går ufatteligt hurtigt og i et sådan samfund higer mennesket efter at mærke sig selv og andre, blive set, blive hørt og ikke mindst blive elsket. Hvilket paradoksalt set leder til endnu mere aktivitet på de sociale medier (se mig, hør mig)!
Personalisering og de customized produkter giver os forbrugere en følelse af at blive set. Vi er her og vi betyder noget. Derudover kan synet af dit navn give os en følelse af tryghed og identifikation; Det er velkendt og rart og den oplevelse vil vi gerne have. Vi føler os rent faktisk hjemme.
Personalisering giver relevans
Når vi, som forbrugere, bombarderes med annoncer på nettet, plakater ved busstoppestedet og salgstaler på radioen, ja så udvikler vi en skarp frasorterings evne. Langt størstedelen af al markedsføring ryger altså direkte i vores private støj-skraldespand. Medmindre, at vi ser eller hører vores navn. Så føles information eller produktet pludselig relevant.
“So why, psychology speaking, do we still like personalized content better in these cases? Simple: It’s more relevant. And, as human beings, we are naturally more inclined to engage with information that we find relevant and interesting”. (The psychologu of personalization: Why we crave customized experiences).
Og graden af relevans er afgørende for, hvorvidt vi køber et produkt eller ej. Skal alt så laves med navn? Nej, selvfølgelig ikke, kun hvis det giver mening ellers hopper forbrugerne ikke på den. Men hvis du, som brand, integrerer forbrugernes personlige navne, så skiller du dig ud på markedet. Det er nemlig de færreste brands, der har tid og opsætning til at producere customized produkter. At produktionen kræver tid og fordybelse lyder umiddelbart krævende og som hårdt arbejde, men det kan være det hele værd. Tid, nærvær og fordybelse er præcis de oplevelser vi forbrugere higer efter og som har en omfattende symbolsk værdi, og det betyder, at vi gerne betaler ekstra for de personlige produkter, så længe vi sender de rette signaler.
Velkendt = velbehag
Nogle brands er sågar begyndt at anvende en ny form for personalisering. Blot på et andet niveau. Vetements og Muf10 er eksempler på brands, der brander andre brands gennem deres velkendte logoer. Forbrugerne er åbne overfor det trygge og velkendte, som DHL, Carlsberg og Freja (logoer som ses på Vetements og Muf10´s produkter) og i kombination med Vetements og Muf10´s status, ja så ender man op med stærke produkter, selvom mange mennesker tænker, at det er “kongens nye klæder” der er gang i.