I vinters sagde jeg til mig selv, at når foråret kom, så ville jeg skrive en tale til ungdommen. En tale til alle de unge mennesker, der inden længe træder ud af de vante rammer og ind i en ny verden. Den verden vi alle sammen kalder hverdagen og som de fleste forbinder med fast job, familiedrømme og fast bopæl. Men hvordan havner vi “på den rette hylde”. Det er trods alt stadig noget vi ikke kan google os til… (endnu). Jeg giver her mit personlige bud, hvilket faktisk føles ubehageligt personligt. Men hvis der er noget, der skræmmer mig -så gør jeg det (som regel)….

En typisk 9-tals pige

Jeg kan ligeså tydeligt huske kommentaren. “Du er sådan en typisk 9-tals pige”. Det var min geografilærer fra gymnasiet, der kom med udtalelsen få minutter før min sidste eksamen i engelsk på højniveau. Dengang svarede et 9-tal til lidt over middel og Jørgen (som jeg mindes han hed) fik på fornemmeste vis (not) fortalt mig, at jeg var sådan en, der lå lige over middel. Det vil sige; helt ok, men ikke noget at råbe hurra for. Da jeg modtog kommentaren smilede jeg venligt -som jeg altid gjorde. Jeg var en “pæn pige” og passede i princippet perfekt ind i rollen, som 9-tals pige.

Jeg er sgu da en 13-tals pige!

Det Jørgen overså var min indre fortælling og mit indre værd. Jeg vidste nemlig inderst inde, at jeg sgu da var en 13-tals pige. Jeg vidste, at hvis der var noget jeg ville opnå -så gjorde jeg det. Og det var lige præcis det jeg gjorde til den engelsk eksamen. Jeg gik ind og gav den gas. Jeg havde ikke sagt et kvæk i tre år (det var jeg alt for genert til), men nu åbnede jeg op og havde en fantastisk eksamen. Jeg endte ikke med 13-tallet, da jeg var i tvivl om oversættelsen af “vain” (yes, jeg mindes det stadig). Istedet fik jeg 11, som idag svarer til 12. Jeg var vanvittig glad, hvilket ses ret tydeligt på fotoet nedenfor, men jeg var også i chok. I chok over mig selv. For det der var sket, var, at jeg brød ud af den kasse jeg selv og alle andre havde sat mig i.

Skab din egen kasse (helst uden sider)

Midt i min glæde (fyldt med glædestårer) var det gået op for mig, at alt vitterligt er muligt og at man aldrig skal affinde sig med hvad andre tænker, mener og føler om en. Det vigtigste er altid dit indre kompas -og det havde jeg overset i mange år.

Når du er færdig med gymnasiet lige om lidt, så er du blevet formet og farvet af forældre, bedsteforældre, pædagoger og lærere. De har allesammen haft en mening om dig på godt og på ondt. Hvad du vælger at lytte til er op til dig. Som en psykolog engang sagde til mig, da vi gennemgik min barndom og ungdom: “Nu er det på tide at du genopdrager dig selv. Du skal selv finde ud af, hvad der giver mening for dig”. Og den regel har jeg levet efter lige siden. Man sagtens lytte til sine omgivelser, men det er dig, der skal sortere i informationen og det er dig, der skal bygge den hverdag og det liv, der giver mening for netop dig.

Alt er muligt!

Vi fødes allesammen ind i et samfund. Os i Danmark, er som regel født i Danmark og er opvokset i det danske samfund -og dets struktur. Man ser det derfor som en selvfølge, at man indretter sig nogenlunde på samme måde som alle andre -men det er fælde nummer 1! Du skal vaske tavlen ren og tænke, at ALT ER MULIGT! Lad være med at lytte til begrænsende tanker. Lad vær med at blive passiv. Tænk ud af boksen og tænk ud af de vante rammer. Sæt barren højt (det skal virke skræmmende og umuligt).

Alt hvad jeg har sat mig for siden jeg var barn har jeg opnået og det er udelukkende fordi jeg lagde fornuften på hylden. Hver eneste gang jeg har oplevet modstand -er når jeg har haft fornuften, som rettesnor i livet. Det har taget mig mange år at finde vejen til “mavefornemmelsen” og åbne op for intuitionen, som efter min mening rummer alle de svar du leder efter. Jeg gik mange omveje før jeg fandt “den rette vej”. Under min uddannelse har jeg altid valgt “korrekt” eller lad os hellere sige “optimalt”, men ligeså snart jeg var færdiguddannet kom frygten. Resultatet blev flere år med arbejde, der var domineret af “at passe ind” og gøre som forventet, istedet for at mærke efter og gå efter ens livsformål med det samme (som min dejlige bror Philip eksempelvis altid har gjort -med stor succes som følge heraf).

Hvad er dit livsformål?

Men hva´faen er ens livsformål overhovedet og hvordan finder man det? Det er der uden tvivl mange opskrifter på og du kan selvfølgelig google dig frem til utallige måder at blive afklaret på, men det nemmeste er (og har altid været) at mærke efter. At gå efter det der føles godt. Der hvor glæden og begejstringen ligger. Og som regel er det også det du er bedst til. For mit vedkommende var (og er) det kommunikation og formidling. Det at transformere kompleks viden til letforståelige og appetitlige bider. Men der hvor begejstringen virkelig popper op og hvor jeg støder på mysterier der skal løses -er indenfor mode (og brandingen heraf). Det dybt åndssvage er, at jeg jo altid har vidst, at det var det jeg skulle arbejde med, jeg var bare ikke i stand til at se, hvordan jeg kunne passe ind i puslespillet. Men istedet for at fokusere på, at jeg hverken var designer, butiksbestyrer eller PR-medarbejder -valgte jeg en anden tilgang. Jeg fokuserede på det, der fungerede for mig og skabte nye brikker i mit eget puslespil. Og hvis ens puslespil er fedt nok, så vil andre gerne spille med.

Hvad hvis det ikke lykkes?…

“Men hva´så hvis det ikke lykkes”? Det gør det! For du giver ikke op, hvis det er noget du virkelig elsker og brænder for. For nyligt stødte jeg på et citat fra Knud Romer, der skitserer det perfekt: “Du skal bare blive ved. Og du skal ikke være for fin. Og du skal gøre dit bedste, og du skal sige ja. For af noget kommer noget og noget mere af noget andet og af intet kommer intet. Og succes er et spørgsmål om at blive ved længe nok. Og hvad er en taber? Det er en der giver op. Hvis du ikke giver op, har du ikke tabt endnu”. Det synes jeg er spot on og vanvittigt smukt sagt! Og hvis du alligevel føler dig ude af kurs engang imellem, så tænk på at alle fly er ude af kurs 90% af tiden, men de havner allesammen til den rette destination tilsidst.

“Du skal bare blive ved. Og du skal ikke være for fin. Og du skal gøre dit bedste, og du skal sige ja. For af noget kommer noget og noget mere af noget andet og af intet kommer intet. Og succes er et spørgsmål om at blive ved længe nok. Og hvad er en taber? Det er en der giver op. Hvis du ikke giver op, har du ikke tabt endnu”.

Træk vejret!

Og hvis det hele føles kaotisk og overskueligt… så træk vejret! Mærk at du lever og så længe du lever kan du træffe valg. Og et af de vigtigste valg er efter min mening valget af de tanker du tænker. Om du tænker “det kan jeg ikke” eller “det kan jeg måske godt”. For mit eget vedkommende, så lægger jeg ofte tankerne på hylden for de er ofte meget fornuftige og begrænsende at lytte til. Istedet bevæger jeg mig stille og roligt af sted mod alt det der hviskes til mig i mit indre øre. Nogle gange er det en artikel der skal skrives. Andre gange mennesker jeg skal tage kontakt til. Men uanset hvilke brødkrummer, der drysses ud foran mig på min sti, så leder det mig på rette vej. Og jo mere jeg giver slip på både ydre og indre overbevisninger om hvad der er rigtig/forkert, god vej/dårlig vej -ja, så folder verden sig ud og bliver endnu vildere end jeg nogensinde havde troet!

Og det tror jeg også dit liv kan blive! Vildere og bedre end dine mest absurde drømme 😉 God rejse frem!