“Vi vil have hvid”

Written by

Modeindustrien spekulerer altid i hvilke farver forbrugerne vil have om 1, 2 eller sågar 3 år ude i fremtiden. Det kan være svært at spå om det uvisse. Det vi i stedet kan gøre er at se på den verden vi er omgivet af lige nu og derudfra komme med nogle sandsynlige bud på, hvordan vi, som mennesker (og ikke mindst forbrugere), kommer til at reagere overfor eksempelvis teknologi boom, overload af information og mangel på nærvær.

 

Farver er både psykologiske, filosofiske og fysiske

Forleden deltog jeg  i et spændende farveseminar afholdt at Pantone og Pej gruppen. I denne blog post vil jeg give jer de bidder jeg selv hæftede mig ved. Jeg har personligt altid været fascineret af farver og har følt mig særligt draget af nogle bestemte farver(især neon og baby pink). Og med en psykologisk baggrund kan jeg jo ikke undgå at spekulere lidt i det…. Det viser sig, at Carola fra Pantone også ved en hel del omkring farver, som både psykiske og filosofiske. For som hun siger, så er farver kun tilgængelige på grund af lys. ”Hver eneste farve er blot en refleksion af lys”, og det er jo en af hverdagens ”mysterier”, som de fleste ikke går og tænker over.

 

Farver er årsag til misforståelser

”Kan du se farver, jeg mener kan du virkelig SE dem”? Spørgsmålet lyder umiddelbart dumt, men når farveeksperten Carola Seybold understreger ”se” flere gange, forstår jeg, at hun taler om at se farver på et mere videnskabeligt plan. Det vi alle sammen lærer i løbet af de 2 timer Carola er på, er nemlig at det “at se farver” er en subjektiv proces. Vi har altså alle sammen hver vores opfattelse og indtryk af en given farve, da vi er mennesker og ikke maskiner. Derfor skal vi også være uhyre opmærksomme på, hvordan vi i en modevirksomhed taler om farver, da der hurtigt kan ske omfattende misforståelser af en udtalelse som ”vi har brug for en mere frisk blå” eller ”kan I lave en mere afdæmpet lilla”.

Taler du og dine kolleger samme "farve-sprog"?
Taler du og dine kolleger samme “farve-sprog”?

 

 

 

 

 

 

Digitale værktøjer definerer farver

For at undgå misforståelser opfordrer Carola til, at man anvender en såkaldt ”Capsure”, der gør det muligt at måle alle farver. Når du har opsnappet en helt specifik farve på det lokale marked i Indien, så tager du fluks din Capsure op af tasken, tager et billede og vupti, så giver den dig den pantone farve, som er det bedste match. Du kan lagre op til 100 farver på en Capsure og indtale dine personlige notater til farven.

Farvenørdens bedste ven -En Capsure!
Farvenørdens bedste ven -En Capsure!

 

 

 

 

 

 

 

Udover en Capsure er det en god ide at bruge en såkaldt “light-box”, der kan simulere dagslys og butikslys. Jeres produkter skal testes i begge lysmiljøer, da forbrugeren ofte køber produktet i en butik, men anvender det ude i det naturlige lys. Produktet skal altså fungere farvemæssigt i begge situationer.

Kunden bliver meget glad, hvis farven fra butikken eller webshoppen også kommer frem ude i dagslyset.
Kunden bliver meget glad, hvis farven fra butikken eller webshoppen også kommer frem ude i dagslyset.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvid virker beroligende

I et samfund der er domineret af informations overload og visuelle bombardementer, forsøger forbrugerne at finde balance igennem meditation, yoga og forskellige ”slow down” tiltag såsom gå ture, læsning og måske endda lidt kabalelægning. Uanset hvor hurtigt og drastisk samfundet ændrer sig, så er mennesket stadig primitivt, forstået på den måde, at vi er natur. Vi har endnu ikke lyst til at leve et liv som robotter, og søger helt automatisk efter en form for balance i vores liv for at kunne trives.

Lige nu er mange forbrugere ved at være mættede af indtryk. Vi er trætte af den uendelige newsfeed der bliver præsenteret for os overalt på de sociale medier. Det er skruen uden ende. Når vi føler os overvældede søger vi henimod en beklædning, der kan virke beroligende og heelende. Det gør farven hvid.

Skærmbillede 2015-10-02 kl. 10.17.40

 

 

Skærmbillede 2015-10-02 kl. 10.14.44

 

 

 

 

 

 

 

Den store efterspørgsel på hvid har Pantone selv oplevet for nylig i en sådan grad, at de nu har udviklet hele 10 nye hvide nuancer. Især farven ”Brilliant white”er blevet eftertragtet. Det er en futuristisk hvid, der også giver associationer til medicinal industrien. Vi har allerede set den hvide tendens præsenteret om vinteren, hvilket er et relativt nyt fænomen, men mon ikke det kommer til at fortsætte. For ligesom sneen gør, så lægger den hvide farve en dæmper og suger både lys og lyd. Noget de fleste af os tiltrækkes af lige nu.

Hvid på hvid tendensen.
Hvid på hvid tendensen.

 

Bland strukturer og forskellige nuancer af hvid.
Bland strukturer og forskellige nuancer af hvid.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kønnene smelter sammen –også med farverne

I efteråret 2015 er det første gang nogensinde, at det er de samme farver, der ligger i top 10 i både herre og dame kollektionerne. Vi har i de seneste par år et sæt et boom i anvendelsen af mænd, der anvendes som kvindemodeller og omvendt. Og både brands og butikker har taget unisex tendensen til sig. Det har resulteret i kollektioner, der kan anvendes af begge køn og butikker, der er indrettet til begge køn og uden den traditionelle opdeling af ”herre og dameafdeling”.

He or she?
He or she?

 

 

 

Not about gender anymore. It is about humans.
Not about gender anymore. It is about humans.

 

 

 

 

 

 

 

Kommende farvetrends

  • Transparente farver, der giver os en illusion om at forsvinde (fra støjen)?….
  • ”Faded and shaded”: Farver der flyder ud i hinanden
  • Møbelprints anvendt i beklædningen
  • Struktur mix; Fx matte materialer anvendt med shiny materialer (uld og lak fx)
  • Lynlåse (vi åbner os op, omverdenen kan se ”ind i dig”).
  • ”Shimmer and shine”: Max gas på glans, glimmer og glitter.
  • Hypershine; lak og latex lignende materialer.

 

Håber at I kunne bruge denne omgang af farve-nørderi 🙂

 

Bedste hilsner Manou