Mode er ensbetydende med nyheder. Nye farver, nye snot, nye længder. Men alligevel er der gengangere imellem. De produkter, som vi anvender på kryds og tværs af både sæson og årti. Disse beklædningsgenstande betegnes ofte som “klassikere”. Men hvorfor er forbrugerne vilde med klassikere, når det strider imod både nyheder, trends og fremtidsfølelse?

Hvad er det ved klassikeren, som gør den så vanvittig uundværlig? I denne artikel spørger jeg ind til klassikerens berettigelse; hvorfor har vi egentlig brug for den?

 

Selvmodsigende paradoks!

I modeverdenen er der umiddelbart intet logisk ved klassikerens succes. Klassikeren er statisk, moden er dynamisk. På den måde er og bliver klassikeren et paradoks. Alligevel vender vi tilbage til klassikeren sæson efter sæson og både designere og modemagasiner hylder regelmæssigt klassikerne, som et yndet emne. Så hvad kan de, de her klassikere? Hvad er det, der frister os til at købe dem, selvom butikkerne lokker med fornyelse?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mode forgår –stil består!

Vi har hørt det før og vi kommer til at høre det igen. Selvom vi tiltrækkes af nye iøjnefaldende og farverige tendenser, så gemmer vi aldrig klassikerne helt væk. De kan nemlig noget helt særligt. Noget, som hverken farve eller mønster kan hamle op med. De har en helt speciel status, der er blevet oparbejdet gennem generationer. De fleste af os kender klassikerne, som: Den hvide herreskjorte, de blå jeans, den camel-farvede trenchcoat, den marineblå strik og de sorte stiletter. Der er mange flere, men netop disse ovennævnte klassikere har en utrolig stærk signalværdi. En værdi, der ikke lige er sådan at vifte af pinden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klassikerens styrke

Hvis vi skal forstå klassikerens berettigelse, må vi forstå, hvad den er i stand til. Klassikeren er i den sammenhæng stærkere end mange af dens konkurrenter, der kommer og går, som en anden Tinder-flirt. Klassikeren er langtidsholdbar, sådan en du godt kan blive gift med. Den er nemlig ufattelig stærk. De færreste er i tvivl om, hvilke signaler de forskellige klassikere sender. Det vil altså sige, at klassikeren har en meget klar signalværdi, som de fleste er enige om hvad betyder. Med andre ord; klassikeren har en enorm gennemslagskraft qua den tydelige symbolske værdi. Og gennemslagskraft går aldrig af mode, når det handler om at blive set. Og derudover er du langt nemmere at afkode, når du har en klassiker på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores hjerne elsker klassikeren

Er der noget vores hjerner elsker, næsten lige så meget som mad, sex og magt, så er det tydelige visuelle symboler. Vores hjerne er programmeret til overlevelse, og det sikres blandt andet ved at spare energi og aflæse potentielle farer omkring os. Klassikeren sikrer os begge dele. Ved at være et tydeligt symbol, som den hvide herreskjorte, behøver vi ikke forholde os til, hvad det mon er der kommer imod os. Vi ved hvad skjorten er og hvad den symboliserer. Det er trygt, rart og velkendt. På samme måde kan vi lynhurtig aflæse om personen med skjorten er en trussel eller ej (på et rent primitivt plan). En skjorte er måske ikke ude på ballade i samme omfang som en elefanthue trukket ned over hovedet…

 

 

 

 

 

 

 

 

Er det trendy utrygt?

Så kan man passende spørge sig selv om klassikerens modsætning; det trendy. Er det så utrygt? Vi ved med det samme, hvad vi kan forvente i mødet med den klassiske trenchcoat og den marineblå kabelstrik, men hvad med mødet med parykken, piercingerne eller sågar normcore-stilen? Hvor skal vi lige placere det? Og hvem er personerne bag? Den slags tanker kan nye udtryk hurtig aktivere og det er hjernen ikke fan af. Hjernen vil altid søge det simple og letforståelige, hvilket også forklarer vores trang til at læse Ekstra bladet og se ”The Kardashians”. Det kræver begrænset tankekapacitet, for at sige det lige ud. På den måde kan “det trendy” godt føles fremmed og ubehageligt for hjernen. Hvilket også er en af årsagerne til, at det ikke er alle, der hopper på nye trends med det samme. Størstedelen af forbrugerne skal lige se en ny stil an, før de selv hopper med på bølgen med afklippede jeans.

 

Fremtidens klassikere

Klassikere oparbejder deres status med tiden. Det vil sige, at der løbende kan konstrueres nye klassikere. Vi skal blot præsenteres for den givne genstand et vis antal gange i samme form for kontekst, så den symbolske mening slåes fast. Jeg kan udmærket forestille mig at plateauskoen snart opnår klassiker-status og dermed undgår at blive kastet ind og ud af modehjulet. Buffalo-skoen ses (stadig) i modebilledet, Ganni har taget plateau-tendensen til sig og kunstnere som Evren Tekinoktay ses ofte med plateausåler på fødderne. Så mon ikke plateauskoen snart kan kalde sig en klassiker? (I hope so)!…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Balance i garderoben

Og så har klassikeren jo den åbenlyse fordel, at den er perfekt at style sammen med vores lidt mere gøglede items i garderoben. I stedet for at ligne et omrejsende freakshow, kommer vi til at se interessante og mere afbalancerede ud. Der er nemlig en hårfin balance mellem at være klædt ud og være velklædt, og netop den balance kan klassikeren sørge for at opretholde. Så klassikeren er og bliver uhyre relevant for forbrugeren, både på grund af dens trygge og velkendte symbolværdi, men også på grund af det afdæmpede og stilede modspil den kan give.