Man skal ikke kigge dybt i arkiverne for at finde artikler, der diskuterer hvorvidt en kvinde kan tages seriøst i en professionel kontekst, når hun er iklædt stiletter, glimmernegle og løst hår. Senest via artiklen “Derfor snakker ingen om Danmarks mest magtfulde kvinders køn og udseende” skrevet af Birgitte Erhardtsen. Men hvorfor er kvinders professionelle påklædning sådan et brandfarligt emne? Hvorfor diskuteres der hedt på LinkedIn og sociale medier så snart en magtfuld og intelligent kvinde iklæder sig andet end det maskuline suit? Det giver jeg mit bud på i dagens kommentar om den kvindelige beklædning på arbejdspladsen.

Glimmernegle giver bekymringer

Imorges vågnede jeg op til et Instagram feed fyldt med bemærkninger om Helle Thornings påklædning. Den skulle eftersigende være upassende. Ikke bare under Helle Thornings regeringstid, men også idag, hvor hun for nyligt har tilladt sig at have glimmernegle til et professionelt møde. Det vækker harme -ihvertfald hos journalist Birgitte Erhardtsen. Men hvorfor kan den kvindelige påklædning vække så intense følelser i os, at vi må ty til tasterne og give udtryk for vores bekymring, afsky og distancering?

Vores påklædning er en forlængelse af vores identitet

Årsagen skal findes flere steder. Først og fremmest skal vi være bevidste om at tøj aldrig nogensinde “bare er tøj”. Det tøj vi iklæder os i hver dag, er en fysisk forlængelse af hvem vi er indeni. Både hvem vi selv føler vi er (vores identitet), hvem vi gerne vil være (vores ønsker, mål og længsler) og hvem andre tænker vi er (omverdenens opfattelse af os). Når vi taler om vores personlige påklædning, rammer vi et utroligt ømt punkt for alle. Vi taler nemlig ikke kun om de fysiske lag, når vi taler om andres påklædning -vi taler om vores indre selv. Når vi langer ud efter kvinder, der “tillader sig” at klæde sig feminint på arbejdspladsen, så rammer vi altså ikke kun deres valg af beklædning, men hvem de er som mennesker og hvad er formålet med det?

En anden årsag til at vores beklædning er langt mere kompleks end “et par stiletter, lidt glimmerneglelak og en lårkort”, er at vi glemmer historien og dermed også modens udvikling. Mennesket er jo håbløst tungnem, når det kommer til at erindre historiens udvikling, for hvis vi kunne huske fortidens beklædning, så vil vi også huske, at nogle af de mest magtfulde kvinder ikke klædte sig som mænd, men som kvinder.

“..nogle af de mest magtfulde kvinder ikke klædte sig som mænd, men som kvinder”.

For lige at opfriske hukommelsen, så var både Kleopatra, Lakshmibai (den indiske Joan of Arc), Den kinesiske kejserinde Donger Cixi og Katarina den store fra Rusland alle iklædt feminit tøj med masser af smykker og masser af makeup!

Kvinder kan sagtens være magtfulde i feminint tøj

Vores forståelse og opfattelse af, at kvinder kun kan være magtfulde, intelligente og professionelle, hvis de er iklædt maskulint tøj er altså langt fra sandheden! Det er derimod et eksempel på, at historien arbejder “baglæns”. Det vil sige, at en udvikling pludselig bliver en tilbagegang på samme måde som vi ser det med seksualitet, hvor eksempelvis Indernes seksualitet først blev tabu-belagt, da Indien blev koloniseret og Europæerne så de frække templer, som straks måtte forbydes.

Hawaii-skjorte til bestyrelsesmøde?

Men ville det ikke være smukt, hvis vi kunne tillade os selv, andre og selve historien at udvikle sig istedet for at tage frygt brillerne på og kæmpe for at holde alle nede? Når vi holder andre nede, holder vi også udviklingen nede, men heldigvis er tiden inde til at verden skal åbne sig op istedet for at lukke sig om sig selv. Det betyder helt lavpraktisk, at vi i fremtiden kommer til at se mange flere slå sig løs med deres påklædning på arbejdspladsen (now you know it). Så ja, vi kan godt komme til at opleve Hans Jørgen med hawaiiskjorte på til næste bestyrelsesmøde. Og ja, det kan føles forkert lige nu. Hvorfor? Fordi vores beklædning indeholder stærk symbolik, som vi har fået indkodet i vores relativt primitive “forståelses-system”. Jeg ved godt, at hjernen ikke er hverken primitiv eller simpel, men for at spare energi, vil hjernen gerne kategorisere alt i meget overfladiske og simple systemer. Det betyder, at det skaber tryghed for os, når alle er klædt på en bestemt måde i en bestemt kontekst. Vi har som mennesker brug for tryghed og klare linjer, når vi kaster os ud i dagligdagen og møder samfundet. Som alle andre dyr på denne klode, er vi et flokdyr og det betyder at vi er bange for at træde forkert og blive smidt ud fra flokken (det tror vores hjerne nemlig at vi dør af). Derfor er det for mange mennesker en daglig kamp at huske på alle de koder, der skal til for eksempelvis at passe ind på et bestemt advokatkontor eller sågar i en statsministerpost.

En konstrueret opfattelse af beklædning kan de-konstrueres

Vi skal blot huske på, at alle disse roller og konstruktioner er -ja, konstrueret og at de derfor også kan de-konstrueres. Den verden vi lever i er fleksibel og udvikler sig konstant. Det har vi set både med #metoo, #blacklivesmatter og #climatechange. Områder som ingen turde nævne for bare 10 år siden er pludselig blevet “talk of town” og noget vi alle skal forholde os til.

Vores beklædninger alt andet end “hurlumhej”

Så nej, vores beklædning er langt fra noget “hurlumhej”, som Birgitte Erhardtsen udtrykker det i hendes artikel “Derfor snakker ingen om Danmarks mest magtfulde kvinders køn og udseende“. Vores beklædning handler om både psykologi, energi, sociologi, normer og diskurser.

Feminint tøj handler om andet end sex

Og når Erhardtsen udtaler, at vi som kvinder, aldrig må “ty til værktøjskassen med sexede stiletter, stramme nederdele og dybe udskæringer”, så handler det aldrig kun om sex og seksuel energi. Når vi, som kvinder, iklæder os læbestift, høje hæle og lårkorte nederdele, så handler det om energi og det faktum, at vores fysiske påklædning kan påvirke vores indre tilstand i en sådan grad, at vi får en indre styrke til at fylde mere og gøre mere. Vi har ikke samme fysik som mænd og kan derfor ikke råbe et lokale op med en dyb magtfuld stemme. Vi fylder heller ikke det samme hverken i højde eller drøjde, som mænd. Der skal derfor andre midler til, hvis vi skal ses og høres -og det er blandt andet gennem vores påklædning. Er det “lavt” og “skammeligt”? Nej, tværtimod. Det er den kvindelige energi, der kommer til udtryk og den er stærkere end de fleste tror -og føles derfor også farlig (for nogle).

Studier beviser tøjets psykiske og fysiologiske effekt

Der er foretaget masser af studier og forsøg, hvor vi kan se, hvordan vores tøj påvirker vores indre tilstand -og ikke mindst vores performance. Det betyder, at tøjet ikke bare er i stand til at få os til at føle os mere intelligente og magtfulde, vi bliver det også (yes, der er lavet test, der konkluderer det).

Så hvad med om vi en gang for alle anerkender, at tøj er laaang mere end de fysiske lag vi tager på. Vores beklædning væver sig ind i vores psyke, mentale tilstand og påvirker dermed også, hvad vi tror vi er istand til at udrette. Så hvorfor holde hinanden nede, når vi kan holde hinanden oppe?

Hvis kvinder ikke må have stiletter, makeup og smykker på, så synes jeg heller ikke at mænd må have slips, butterfly og lækre italienske lædersko på (for ja, det er sgu ret sexet)!