Derfor tiltrækkes vi af skønhed!

Written by

Skønhed er dragende for os alle uanset hvem vi er. Det er en universel lov. Vi skal blot kaste et blik ud i naturen for at få øje på, hvordan skønheden får livets cyklus til at køre rundt. Bien tiltrækkes eksempelvis af blomstens farver og former. På den måde bliver blomsten ”befrugtet” ved at dens pollen spredes til andre blomster.

Skærmbillede 2016-10-12 kl. 12.51.22

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klodens DNA føres videre gennem skønhed. ”Beauty and seduction is natures way for life to move forward” udtaler naturfotografen Louie Schwartzberg. ”We are hard wired to respond to color, taste, touch and smell” (Louie Schwartsberg). Så når du har svært ved at gå forbi et butiksvindue uden at lade dig friste af den smukke, edgy og farvestrålende kjole, så er det altså fordi din hjerne er kodet til at begære det smukke og skønne.

Skærmbillede 2016-10-12 kl. 13.00.34
Dolce Gabbana tiltaler måske ikke alle, men de formår at fange vores opmærksomhed med deres valg af farver. Foto: www.dress-trends.com

Moden beskæftiger sig som bekendt med ”det nye”. Det der er lige rundt om hjørnet. Det vi ikke er helt klar til endnu, men som alligevel virker spændende og dragende. Mode er allermest foran, når den befinder sig på grænsen mellem det smukke og det grimme. Der hvor vi bliver i tvivl om, hvorvidt vi egentligt synes om det eller ej. Men nogle gange er moden bare smuk. Så ser vi en kollektion eller et brand, der formår at skabe designs og produkter, som tiltaler os –udelukkende på grund af skønheden.

For mode er skønhed. Mode er farver, former og symboler, der i evigt foranderlige kombinationer vækker vores begær. På samme måde, som bien længes efter blomsten. Så hvad med om vi begynder at hylde skønheden i mode? Skønhed er ikke overfladisk. Den er reel. Skønheden er en driver for livets udvikling. Så køb den nye læbestift i shocking pink og tilfør verden farve og skønhed. Vi bliver nemlig gladere, jo mere der er af den, da skønhed har den positive effekt, at den nærer os som mennesker.

Skærmbillede 2016-10-12 kl. 12.43.36
Pasteller der frister. Især i kombination med den mere markante skuldertaske. Foto: www.spottedfashion.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”The drive for life to go forward is so strong –it´s unstoppable. Netop derfor vil moden fortsætte med at have relevans –i hvert fald så længe den hylder skønheden og det, som vi betragter som “smukt”.